Lidt rundt i byen

Lidt rundt i byen


 

Vi har jo været lidt uden for byen
– lige fra Skrydstrup til Struer

 

 

Havnegade/Niels Juels Gade hjørnet
(I gamle dage Vestergade/Norgesgade Forlængelse)

 

 

 

Jeg blev ”smidt ud” fra hjemmet i Jyllandsgade 43 som 19 årig i november 1969, eller rettere mor havde set en annonce i avisen at der var et lille værelse til leje i Havnegade 130 (senere Willemoesgade 40) og det var jo få skridt fra min læreplads ved CBH Staalvindue-fabrik i Tordenskjoldsgade, fik senere noget længere til arbejde, CBH var flyttet på Falkevej i sommeren 1970.
Esbjerg Ejendomskontor ved Alfred Sørensen havde indrykket annoncen.
Husker at Alfred Sørensen havde haft skibs-proviantering på hjørnet af Havnegade og Niels Juels Gade, og Alfred Sørensen der nu var blevet ejendoms-handler, først i Niels Juels Gade 10 – hvor der havde været ismejeri/ senere konfekture-forretning. Nu var Alfreds privatadresse med kontor i den tidligere købmandsforretning på hjørnet af Kirkegade og Strandby Kirkevej.
Søgte værelset og fik det, ja lille var det – seng, mors kommode fra ungdommen, et klædeskab købt ved Roberts Møbler, og et lille skab fra barndomshjemmet. Kommode og klædeskab har jeg stadig i mit værksted eller kælderrum. 
Den første nat – uha uha, ikke fordi jeg led af hjemve, men en ren novemberstorm var sat ind, vand i af loftvinduet og ned på min lille kommode, og stormen havde fat i nogle loftbjælker – så det knagede og bragede som et skib i havsnød.
Boede der lidt over et år, og fik så et større værelse, lidt beregnende var jeg jo også, soldatertiden kaldte og havde fået at vide at jeg fik ”huslejen” betalt – altså socialhjælp, pengene kom og jeg skulle aflevere dem på Alfreds kontor i Kirkegade, der gik nogle gange flere dage over tiden, men Alfred kunne godt lide mig og at jeg var soldat var jo et ekstra plus i Alfreds øjne – som ærke konservativ politiker, min nabo på loftet var militærnægter og solgte Peter Belli tobak og han var i minus ved Alfred.
Fik mig indrettet i det nye hjørneværelse nu med Velux vindue (og tæt), dobbelt sofa fra Land & By, skrivebord fra Dansk Svensk Staal, leveret på en Long John, og plads til et sofabord og reol, far malede omtalte kommode og klædeskab almue blå/rød. Brugte nu kun værelset i weekenderne – da jeg boede i Skrydstrup, efter rekruttiden var jeg nu i Esbjerg næsten hver dag, vi var 4-5 gutter der kørte sammen, men jeg over-nattede i Jyllandsgade 43, passede bedre med trans-porten med Hans Sørensens fars store Austin.
Socialhjælp og nej til det, i det der kom en regning fra kommunen efter hjemsendelsen fra Skrydstrup i 1972 om tilbagebetaling af den hjælp jeg havde fået af økonomisk art til værelset. 
Var glad for at bo der, men nu var økonomien jo blevet bedre og spurgte Alfred om han ikke havde en lejlighed til mig, der var jo 14-15 lejligheder i hjørne-ejendommen, jo sagde Alfred, Niels Juels Gade 10, 3. sal på kvisten bliver ledig snart. Sådan skulle det ikke gå, samme adresse men 2. sal kunne jeg få, men sagde Alfred – den er noget dyrere, og ups. til det, men det var nu kun 14 kr. i 1973 kroner.
Der var nu lidt tomt at flytte en etage ned, der var jo liv og glade dage på gangen med harmonikaspil og et par øl i ny og næ (købt ved genboen Svend Pedersen), og så på Gl. Havn for det meste, og vejen til Gl. Havn var op gennem det gamle Højgade-kvarter, de minder.
Selv om jeg var flyttet en etage ned bibeholdt jeg selvfølgelig kontakten med vennerne fra 3. sal gennem flere år. Det ebbede så ud efterhånden som de flyttede, fandt også en god veninde i opgangen, men også dette ebbede ud.
Selv flyttede jeg i november 1979, det var så 10 gode år på hjørnet, havde opsparet nogle penge og købte et lille hus i Kronprinsensgade 43, det fortrød jeg nu hurtigt, eftervirkningerne efter min far pludselige død i maj måned samme år var sat ind.

 

Rolfsgade 170

 

Siden juni 1980 har adressen været Rolfsgade 170
Har jo før boet i Rolfsgade 107 (fra 0-1 år). Det er jo bare lige at bytte rundt på nogle tal.
Kom lige over 70 år for sent, ellers havde jeg haft tæt til Fanø overfarten, Strandby Krogaard (ejet af Christen Mortensen Spangsberg) kunne havde været min genbo, folk indlogerede sig på kroen når de skulle til Fanø, det blev hejst en bastkugle i flagstangen, så kunne færgemanden på Fanø se at nogle skulle på øen, men måske havde han lige et par køer der skulle røgtes inde han roede over til fastlandet. I dag klager vi over 2 minutters forsinkelse.
Til den anden side var Nygaarden på Gl. Vardevej var Strandby Nygaard. 
Som også havde signalmast til Fanø, også ejet af Spangsberg familien.
Husker stuehuset bag daværende Strandbio, og hvor vulkanisør J. Østergaard Vejvad havde værksted – nedrevet 1961.

Flytter som sagt ind i Rolfsgade 170 i 1980, på samme tid nedrives Hotel Spangsberg, farvel til Rio Bravo og Proppen, nåede også at ”hilse” på Africano (lukket 1970) og ikke at forglemme Phønix Bio.
Nu begynder det at linke og lidt historie følger med.

 

 Morten Spangsberg 1835 - 1891

1863 Får Morten Christensen Spangsberg overdraget sin faders bevillinger til Strandby Kro.
Morten Christensen Spangsberg lavede flere forbedringer på de gamle bygninger. Kroens drift blev intensiveret og ved samme lejlighed blev det hovedindtægtskilden for Krogården. Færgeriet blev også udbygget i 1864 med en dæmning. Det gjorde transporten af levende dyr og andet gods nemmere og mere effektivt.
1866 fik Morten Spangsberg retten til at drive postekspedition på Strandby Kro. Aftalen gav mulighed for en vis indtjening til kroen, og det gav en lille ekstra forretning med de indkrævede penge fra brevposten og skattebetalingerne. Det meste af posten skulle til Fanø, hvor de selv havde et landpostbud. Med posthusfunktionen blev kroen centrum for meget af handlen i området.



Den blev også samlingssted for mange forskellige arrangementer og møder. En overgang holdt Jerne Sogneråd sine møder i restauranten, og herigennem fik Morten Spangsberg nogle gode forbindelser til det politiske liv. Han brugte mere og mere tid på sine spekulationer, og det kulminerede, da forslaget om Esbjerg Havn blev vedtaget i 1868. Han så mulighederne for store udvidelser af sine forretninger, og på den baggrund solgte han kroen i 1875.
Samme år mistede Strandby Kro sin ret til at drive færgeri mellem Jylland og Fanø. Retten tilfaldt en skipperfamilie fra Fanø. Postekspeditionen var allerede blevet fjernet i 1874 til fordel for større lokaler i Esbjergs nyåbnede banegård af træ.
1875 lægger Fanø færgen til ved Strandby kro for sidste gang, hvorefter den søgte ind i forhavnen uden for dokken.
Bag Strandby Krogaard var Christen Christensens gård (ca. ved Fanøgade). Jordene gik til Dokhavnen og som blev starten til Esbjerg Havn i 1868.

 

1875 var også året hvor Morten Spangsberg byggede Hotel Spangsberg i Havnegade og åbnede dermed en ny succes forretning, som kom til at spille en stor rolle i hans liv. Hotellet havde kun tolv værelser fra begyndelsen foruden en festsal og en mindre restaurant. Mange mennesker, som var beskæftiget ved havnen, boede på hotellet, og udenlandske sømænd holdt også til på hotellet under deres ophold.

 

 

Peder Pedersen 1845-1921

1892 blev Strandby Kro og Nygaard blev solgt til gårdejer Peder Pedersen.
Peder Pedersen tidligere fodermester på Schackenborg i Møgeltønder havde gården Strandbygaard på Hjertingvejen 2 (Fiskebrogade). Hvor han også er født i 1845 (Strandby Mark). 
Ved folketællingen 1. februar 1870 ejes Strandbygaard nu af den ældste søn Peder Pedersen.
Peder Pedersen var en foretagsom mand, gården var blevet udvidet og havde 10 køer og 3 heste, den ene hest trak mælkevognen rundt i Esbjerg og desuden at køre medrejsende og fragt fra Strandby Kro.
Ejendommen blev overdraget til Esbjerg Kommune i 1912.
Da Fiskebrogade skulle føres igennem til Hjertingvej i 1952, blev ejendommen fjernet. Den blev brugt som øvelsesobjekt i en stor civilforsvarsøvelse.
I 1911 flyttede Peder Pedersen og hustru med yngste barn Elva til Danmarksgade, det nuværende Islandsgade 29.
I 1920 kunne ægteparret fejre guldbryllup, året efter i 1921 døde Peder Pedersen, han havde oplevet at se Esbjerg vokse op til et indbyggertal på 21.000, men havde altså også kendt stedet ud og ind en snes år før loven om Esbjerg Havn så dagens lys.

 

Jørgen Pedersen
1875-1966
 

Sønnen kreaturkommissær Jørgen Pedersens fødehjem var Hjertingvejen 2 overtager senere grunden på den nu nedrevne Krogaard og bygger Strandbygaard (II) i 1905 på Vardevejen, - Gl. Vardevej 15 (Netto og GF forsikring på grunden i dag).
Staldbygningen til venstre blev der senere forretninger, købmand A. Thygesens, gartnerforretning C. Olesen og mælkehandler A. Nielsen.
Under besættelsen havde løjtnant Peer Perch sit fly stående i laden på Jørgen Pedersens gård, Gl. Vardevej blev brugt til start og landingsbane.
Dagmar og Jørgen Pedersens datter Else (lærer på Grådybskolen) og mand Arne Stifjeld havde kiosken på Gl. Vardevej 5 (Strandby Plads).
Jørgen Pedersens første kone Kristina døde i barselsengen, de havde datteren Grethe der døde for nogle år siden 101+ år. 

Gården blev revet ned i 1967. En BP tankstation og parkerings-plads kom på grunden
J.P. flytter senere ind i ”aftægtsboligen” – Rolfsgade 163 nabo til gården.
Den vestlige del af Gormsgade (forretnings gade) skiftede i 1966 navn til Jørgen Pedersens Vej.
I gamle dage var det hovedgaden i Strandby, den mundede ud i Strandby Kirkevej (Knudedybet i dag) Esbjergs ældste gade eller vej, her gik Strandbybønderne når de skulle i kirke, og det var Jerne Kirke, havde nok været lettere hvis Treenigheds-kirken havde været der – men mon ikke de kom forbi Strandby Kro på hjemvejen!

 

 I 1932 bygger Jørgen Pedersen hjørneejendommen Gl. Vardevej (5-7) og Rolfsgade (168-170-172).

 

Det er jo lige her jeg bor.
Her er jeg glad for at bo, kommer jeg til Strandby Plads, ja så længes jeg allerede hjem.


 


Hadsk efterår 2017

 

Sådan var det dog ikke i efteråret 2017, ked af det og vel nærmet rystet over hvor ondskabsfulde mennesker kan være.

Vi oprettede 10 år før en Beboerrepræsentation kaldet ROVA (beboerforening) under LLO (Lejernes Lands Organisation) – vi skulle give ca. 600 kr. ved indmeldelsen, og jeg gik i gang med indsamling af beløbet også fordi jeg i forvejen var medlem af LLO, en tilbød at hjælpe med at samle ind ved de 30 private lejemål, desværre ville alle ikke være med ”troede jeg” da indsamleren (XX) mente jeg skulle stille mig tilfreds med det beløb hun havde indsamlet, mødte senere de ikke tilmeldte på listen og spurgte hvorfor de ikke ville være med i fællesskabet – alle havde betalt til XX, altså var der fra XXs side puttet 200 kr. i egen lomme, ikke lige frem nabohjælp.
Så blev der lavet en Husorden, godkendt og underskrevet af såvel udlejer og lejere, men igen spiller XX ind, hendes cykel stod ikke i cykelskuret og det sagde vi pænt til hende, straks klager hun til udlejer, fik vi (Ninna, Marie og en selv) indirekte at vide til et møde med udlejer. Senere sidder vi 3 bestyrelses-medlemmer i gården og XX kommer farende og klager - hendes overbo roder på gangen, jamen er det ikke dem der er ved at flytte ind og jo til det, hvis man ikke skal rode ved ind og udflytning hvornår så! ”Jamen XX har du ikke også sat møbler op på loftet”? XX vendte sig om i vrede og gik op og slettede og blokerede mig på Facebook. Udlejer havde lige sat skilte op vedr. loftet og brandfaren ved møbler etc. på loftet.
Ny lejere kommer til og det bliver til en DYMO skandale, min opgave med den indkøbte Dymopræger var at sætte navne på postkasser og lyskasser (dørtelefon) og en stavefejl fra min side og (UU) gik i selvsving, påklistrede det rigtige navn uden på plexiglasset og efterfølgende mailbesked om jeg skulle holde mig fra deres postkasse, skrev pænt tilbage at det bliver svært da det er (var) mig der stod for navneskiltene, hvad der også stod på opslagstavlerne, kunne en telefonopringning ikke have klaret det! Nu er hun jo ikke Vestjyde, så! Vi ringede på døren og fortale pænt om forretningsgangen – det faldt ikke i god jord og døren blev smækket i.
En uerfaren og man må vel sige barnlig udlejer repræsentant (ULP) tager nu over og går over gevind, det gør det nok heller ikke bedre at ULP også har boet i ejendommen (undlader at skrive om det). Der bliver skrevet truende mail fra ULP, bedre bliver det ikke at hun forlanger at se vores regnskab fra vores forening og vedtægter, det kommer selvfølgelige ikke ULP ved og får da heller ikke regnskaberne at se (vi havde intet at skjule). Det viser sig så at XX og UU havde været ved udlejer-repræsentanten – der slugte løgnehistorierne, og det hed sig at de var blevet afvist af kassereren og mig i egenskab af formand på en ubehagelig måde, nej de havde ALDRIG rettet henvendelse til os, vi kunne jo se fra ”spejlet” fra udstillingsvinduet ved Bo Bedre at der var en form for mødeaktivitet ved indgangen til en opgang på Gl. Vardevej.
Aldrig nogle der har spurgt efter regnskabet, men min tidligere overbo har spurgt om afholdelse af Beboermøde, og her fik han et svar og det var ikke godt nok fra min side, vi havde før indkaldt til møde – men ingen tilmeldinger, og det er ingen undskyldning, altså ikke godt nok – vi var lullet i søvn. At LLO var blevet kuppet af en anden udbyder gjorde ikke sagen lettere, en udbyder der førte sig frem som Esbjerg og Omegns Lejerforening, og en del røg i ”fælden”. Vi blev underlagt LLO i Horsens og senere tvunget tilbage til LLO i Esbjerg. Tilbagevenden problem med ind og udbetaling gennem flere år. Nu skulle vi så finde en bank og lave en Forenings-konto, og dette ville næsten koste mere end vi fik ind i kontingent, og så besluttede vi i bestyrelsen at stoppe vores forening og indkalde til Beboermøde.  
Eneste punkt på den kommende Beboermøde eller General-forsamling var nedlæggelse af vores beboerrepræsentation.
Så var LLO fremme med en anden dagsorden til mødet (min var også mangelfuld) – men ingen af de fremmødte beboer ville fortsætte med foreningen, en kom med et forslag om at starte et nyt, - og hvem skulle lige administrerer dette, nok ikke lige udlejer og forståelig nok.
Jeg havde også samlet nok underskrifter for en nedlæggelse, i det nogle af de ”gamle” naboerne var bange for der var nogle der ville overtage foreningen. 
Det var et hadsk møde og hvor løgnehistorierne kom frem, ja nærmet barnligt som en sagde efterfølgende, ellers ham der afbrød min beretning – og jeg opgav (smiler).
Jeg har efterfølgende kontaktet en advokat der er i mit netværk, du skal jo parthøres i sådan en sag om de usande beskyldninger fra udlejer, forelagt dette til URL – ja så blev der ro på og godt for det.
Forsøger ikke at fremstille mig selv som værende fejlfri.
En sjov lille historie jeg fik ved mødet med URL. Jeg skulle have jagtet en ung mand der lige var flyttet ind, vedkommende var kommet gående med en skovl, og jeg skulle have over-fuset ham – nu har jeg arbejdet med mange lærlinge og der er sagt sjove ting – men hvor har URL sådan noget vås fra! Hvis jeg havde sagt noget havde det nok været noget med under-gravende virksomhed, forlagde det til en nabo ”havde det da bare været en vicevært vi havde set med en skovl”.
Jeg kommer nu godt ud af det med mine naboer, der er undtagelser.

Indtil nu 38 gode år trods alt i Rolfsgade 170.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rolfsgade 170 (midterste opgang) - fra 1980.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.08 | 14:03

Takker for roserne Heino.
Desværre har jeg ikke Helges mailadresse mere, ny pc'er og den vej.
Mener Helge bor på Sjælland, men det er jo over 10 år siden.

...
02.08 | 18:29

Hej Helge! Kan kun svare på denne måde da jeg ikke modtager dine mail-adresse. Jeg er søn af Ingrid Hyldgaard Nielsen og Niels Hansen Nielsen.

...
25.07 | 16:55

hej Heino.
Hvem var så dine forældre? Grunden til spørgsmålet er: Jeg hedder Helge
er opvokset på gården syd for Anker og karens hjem.
det er jo interessant at

...
06.07 | 19:38

Hej Erik , Har stor respekt for din viden både om byen Esbjerg og sporten i Esbjerg gennem tiden, flot hjemmeside du har fået .

...
Du kan lide denne side