Maren og Jens Larsen, Hejbøl.
Maren og Jens

Foto: Maren og Jens med 5 børn, Inger var endnu ikke født.



Hedeopdyrker


 

Bedstefars storbror Jens Larsen i Hejbøl.


Jens Larsen
(1876 - 1970)

Gift med Maren Kirstine (Foldager) Madsen (1881 - 1962) til Foldagergaard i Hejbøl (Hedehusene).
Farbror Jens og tante Maren blev hedeopdyrker på tante Marens fødegård. Der blev dyrket op, merglet, drænet og kultiveret, bygget op og forbedret. Foldagergaard blev en veldreven gård efter datidens forhold, som barn kunne jeg huske denne flotte hvidkalkede gård, der var 14 køer og 2 store arbejdsheste, en Belgier og en Jydsk.
Foldagergaards "genbo" er Hejbøl Knap Plantage.

Der er i hjemmet er opvokset 6 børn, 2 sønner og 4 døtre, den yngste Johannes overtog senere fødegården, den ældste søn Peder byggede husmandssted på fødegårdens jord, senere byggede Maren og Jens selv aftægtshus i Hejbøl ca.200 meter fra Foldagergaard, og fik nogle gode år her og med datteren Stinne som god hjælp i huset.

Min mor hold ferie på Foldagergaard som barn, og jeg holdt ferie ved mors fætter Peder og kone Magda. Det var jo var nabogården til Foldagergaard, her var der også 3 børn, Jens Marinus – Kirsten og Birte, her holdt jeg så ferie i 1959/1960. Havde det sjovt, bl.a med malkningen af de 7 SDM køer, og navnlig med hestene + føl som var Nordbakker. Her var grise høns – gæs – duer, ja det var en hel Noahs Ark.
 

Ældste datter Mie der var gift med Niels Lykke Gaarde i Agersnap, her var det ikke så sjovt at være, ingen børn at lege med, Jørgen og Arne var for længst begyndt på deres voksenliv, Arne overtager senere gården, og Jørgen bliver selvstændig maskinhandler i Ølgod.

Den yngste datter Inger og mand Arne Vestergaard drev mønstergården Stoltenborg i Lindbjerg med 18 SDM (swortbroget) køer, her var der jævnaldrende børn at lege med, Anna – Maren og Grethe, senere kom Jens og Anne Marie til. Troede så jeg blev landbrugskyndig af alle de besøg på de forskellige gårde, en dag ved spisebordet ved Inger og Arne, ja her kunne jeg fortælle at kærnemælk kom fra tyren, og Arne udbryder stille og sinne ”ja det gør det vist nok”. Blev da også senere klar over at det ikke var denne vej jeg skulle gå – når vi snakker profession, men det var en herlig tid på landet.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

5. Jens Larsen blev født den 18 Jan. 1876 i Grønfeldt, Ølgod, blev døbt den 27 Feb. 1876 i Ølgod Kirke, døde den 04 Mar. 1970 i Hejbøl, Ølgod i en alder af 94 år, og blev begravet i Bejsnap Kirkegaard.

Generelle notater: Fadder:

Poul Larsen og hustru

Johanne Cathrine Hansen fra Harkes

Christian Peder Christensen og hustru

Karen Jensen fra Højlund

Johannes Hansen fra Grønfeldt

Jens blev gift med Maren Kirstine Foldager Madsen, datter af Mads Kristian Hansen (Foldager) og Edel Marie Poulsen , den 25 Nov. 1901 i Ølgod Kirke. Maren blev født den 16 Jul. 1881 i Foldager, Ølgod, blev døbt den 17 Jul. 1881 i Hjemmet, Foldager, døde den 02 Nov. 1962 i Hejbøl, Ølgod i en alder af 81 år, og blev begravet i Bejsnap Kirkegaard.

Deres børn: Edel Marie Hansine, Magdalene Marie, Peder, Kirstine Madsine, Johannes Kristian, Dødfødt og Inger Marie.
 
http://www.dk-gravsten.dk/kirkeg/Oelgod.php (gravsted)
Senere vil Beisnap Kirkegård komme på nettet.



Alle farbror Jens (1876 - 1970) altså 94 år og tante Marens børn blev gamle, alle født på Foldagergaard i Hejbøl.

Edel Marie Hansine  ”Mie” (1902 - 1985). Gift Lykke Gaarde. Boede i Ølgod, tidligere Agersnap.
Magdalene Marie "Magda" (1905 - 2005). Boede i Borris. 
Peder (1908 - 2002). Boede i Ølgod, tidligere Hejbøl. 
Kirstine Madsine ”Stinne” (1911 - 2004). Boede i Ølgod, tidligere Hejbøl. 
Johannes Kristian (1914 - 2003). Boede i Hejbøl. 
Inger Marie "Inger" (1921). Gift Vestergaard. Bor i Ølgod, tidligere Lindbjerg.

Den yngste datter Inger bor i dag i Ølgod, har været en meget aktiv ”pige” inden for ”Ældresagen” og pensionistforeningen i Ølgod.

Mie ligger begravet på Ølgod Kirkegård, det samme gør Ingers mand Arne, ellers ligger alle søskende begravet på Bejsnap Kirkegård.

Forfatteren og lokalhistorikeren Salomon J. Frifeldt ligger også begravet her, det samme gør efterkommere af hedeopdyrkeren Enrico Mylius Dalgas.
Jo – vi er på heden. "Helt ude hvor kragerne vender" som Salomon J. Frifeldt skrev.
Som en Kraghe er jeg nu vendt tilbage til området mange gange.

Kragen vendte så flere gange tilbage i juli 2010, fotografering af gravstene på Bejsnap kirkegård, 350 gravstene blev fotograferet - hjem og sætte dataer ind på excel (regneark). 10 billeder skulle tages om - solskin og genskin på blanke sorte sten kig ikke, kunne se mig selv i rød T-shirt på nogle af de sorte sten.

Se: http://danskkirkegaardsindex.dk/bejsnap/

Kildemateriale vedr. slægtsforskning:

Ove Boubjerg Hansen - Odense

obh826@msn.com  
  
Hans Agersnap Larsen - Hillerød
h.agersnap@gmail.com


Se Harkes Slægten på Hjemmesiden.


Familieoplysninger fra:

Lene Lykke Gaarde
Arne Lykke Gaarde
Kirsten Kryhlmand
Birte Bonde Bendixen
Åse Bjerrum Larsen
Inger Vestergaard
Anna Foldager Nielsen
Maren Søndergaard
Grethe Pedersen
Karen Marie Hansen
Jens Vestergaard

Esbjerg juni 2009.

 



 


Født på Foldagergaard


Bagerst: Johannes og Inger.

Forrest: Peder og Magda.

Mie døde i 1985.

Stinne Var ogå på dette billede, men hun
er en "historie" for sig selv - se næste afsnit.
 

Dronning af Hejbøl


Kirstine Larsen, Ølgod - nok ikke mange i Ølgod området af den ældre generation der kender dette navn! men siger man Stinne fra Hejbøl - ja så er hele det vestlige Jylland med.

Stinne boede hele sit liv i Hejbøl, lige på nær de sidste leveår, her boede Stinne på plejecenter i Ølgod.

Født på Foldager i Hejbøl 1911 - nærmeste genbo var Hejbøl  Plantage. Foreningslivet omkring plantagen havde stor plads i Stinnes hjerte. Ingen arrangementer i plantagen uden Stinne var mere eller mindre inddraget.

Stinne dør 2004 - 93 år gammel, Hejbøl Plantage bliver beskænket med 100.000 kr. gennem et testamente som Stinne havde oprettet.
Man spørger sig selv - hvad med en mindetavle omkring Stinnes gøren og laden omkring plantagen.

Min bøn blev hørt:
 
På Stinnes 100 år dag lørdag den 3/9 2011 blev der afsløret en mindesten i Hejbøl Plantage, her var over 100 mennesker fremmødt for at ære Stinne.

Afsløring af mindestenen 3/9 2011
Hans Jørgen Larsen, Hejbøl afslører her mindestenen for Kirstine Madsine Larsen.

Der vil senere komme uddrag af Hans Jørgens tale her på siden.

2011

Kirstine M. Larsen

Rejst til minde om og i
taknemlighed for Stinnes
livslange og ihærdige arbejde
for Hejbøl Knaps
pleje og forskønnelse



Det spøger på Foldagergaard



Indlæg
(mail) fra Helge Weis Jensen.

Årgang 1935 og født i Hejbøl ved Ølgod.

Søn af Ida og Janus Jensen, Hejbøl.

 


Jeg har med stor interesse læst dit indlæg om Jens og Maren Larsen " Foldager". Jeg er vokset op på en gård tæt ved, og kendte meget godt disse to mennesker.

Det var et par sindige vestjyder man sagde gerne, at når " Jens kørte ud i engen for at slå hø, så skulle vi straks have vort hjem.

Jeg har haft mange gode timer i deres stuer, men især efter at de flyttede i aftægtshuset, overfor Hejbøl købmand. Det var hyggeligt når de holdt mørkningstime. Jens der sad med den lange pibe og Maren og Stinne der strikkede.

De kunne fortælle om gamle dage. " Hvem der dog blot, dengang havde haft en båndoptager."

 

Har du hørt om spøgeriet på Foldager??

Det fortaltes, at en gammel aftægtskone havde fået forkortet tilværelsen ved hjælp af et presjern. (gl. strygejern). Som dreng var vi yderst betænkelige ved at komme forbi Foldager om aftenen.

 

Et par brave mennesker, der var med til at opdyrke de store hedestrækninger. Jeg oplevede forresten da de pløjede det sidste hedestykke op. Det foregik med en stor traktor.

Dejligt at læse dit indlæg, skulle du have mere om disse brave mennesker, eller om Foldager, hører jeg gerne.

 

Skriver så til Helge og takker ham for den gode mail. Næste mail kommer her:

 

Det var en oplevelse at læse om Foldager, og Jens og Maren og deres familie.

Lidt om mig selv. Jeg er vokset op på en gård i Hedehusene som det jo kaldtes. Hvis du forestiller at du står ved Foldager, øst for denne lå et husmandsbrug hvor Alfred og Kamma boede, denne ejendom var udskilt fra den næste ejendom som Karen og Anker havde, forresten, nok den ældste ejendom i hele området, syd for denne lå mit hjem, min far og mor var Janus og Ida, det var en hvid gård.

Jeg har kendt hele Jens og Marens børneflok, særdeles Stinne, som jo var" særdeles" aktiv. Men også Johannes som jeg bla. som ung har gået til gymnastik sammen med (Hejbøl skole) han kunne sætte bukken i " højeste gear" sætte en gummistøvle ovenpå og komme over.

Jeg er en årgang 35 og har oplevet da Magda og Peters ejendom blev bygget, ligeledes købmandsforretningen og selvfølgelig Maren og Jens Larsens hus, overfor købmanden.

 

Det sidste stykke hede Jens opdyrkede lå ikke mod Hejbøl knap, med derimod syd for Foldager, helt ude mod vores skel. Det var en begivenhed da dette skete. Een efter den tids forhold kæmpetraktor med jernhjul og grupper til at løsne allen klarede dette. Jeg husker vi alle på egnen var vidne dertil. Under alle omstændigheder var det efter krigen, jeg vil mene omkring 1950.

 

Jeg ved ikke om du er klar over, at hele egnen, indtil omkring 1860 lå hen som hede. Det var jo på det tidspunkt at der skete en befolkningseksplosion, tænk, fra 1801 til 1899 med ca. en million, dertil kommer, at omkring 300.000 udvandrede, heraf 90 % til Amerika, deriblandt min bedstefar.

I starten var der to små hedehuse derude i øderne, i den ene af dem blev min bedstefar født.

 

Jeg kan fortælle, at jeg har kørt i Hans (Agersnap) Larsens gamle Chevrolet.

Han var på besøg hos Magda og Peder. Magda kom over til os og ville have min far til at køre i denne bil til hendes hjem i Borris. Far vor ovre og bese " vidunderet" og betakkede sig, tilbød at han ville køre i sin Opel Kaptajn, men Hans ville at, hans indkøbte vidunder skulle fremvises i Borris. Den var blevet kørt til Magda og Peter af en sikkert udmærket mand som derefter havde taget rutebilen til Ølgod og tog toget til Varde.

Enden på det hele blev, at far kom hjem, det var lige før høsten hvor der ikke var så meget at lave, og spurgte om jeg ville være chauffør. Jeg har jo tænkt på siden, hvor højt han egentlig satte mig. Men jeg ville gerne have en fri eftermiddag.

Så - jeg mødte - velpudset op hos Magda og Peter, får hele familien, bestående af Hans - Peder - Magda og 3 børn stavlet ind og så kørte vi. Bilen kørte fint. Vi kom til Magdas hjem i Borris, og fik en fin behandling. Det blev sent inden vi kørte hjemad. Da vi kom til Sdr. Felding var der ved vejen en købmandsforretning, selvfølgelig lukket for længst, men der skulle holde ind. Hans rodede lidt i bilen og fandt et tommestok, bevæbnet med denne åbnede han låget til benzintanken - (Peder skulle betale benzinen) og meddelte, at der skulle benzin på. Der var en " natklokke", som Hans ihærdigt ringede på, og endelig kom købmanden Kl. var omkring 1. iført slåbrok. " jeg skal vel fylde op" spurgte købmanden? " Nej" svarede Hans," du kan give mig 5 liter". Sjældent har jeg set er menneske så gal som denne købmand, så jeg skyndte mig om bag ved bilen.

Men vi kom godt hjem.

 

For ordens skyld, jeg kendte selvfølgelig godt Anna og Povl Larsen, et par brave mennesker, som gjorde meget godt for unge på egnen.

  

Jeg rejste, sammen med min kone, fra egnen i 1964. Var gennem mange år regionsdirektør i Hafnia og senere Codan, bor på 40, år i Vinderup, vi er begge meget historisk interesseret. Jeg er jo nu halvgammel, bruger temmelig meget tid på Hjerl Hede hvor jeg er guide, og fortæller om den tid der var.

 

Mener selv jeg ved temmelig meget om egnen omkring Hedehusene - Hejbøl mv. Ét af de mennesker jeg som ung lærte at kende var Salomon Frifelt, som jeg har skrevet meget om netop denne egn. har du læst " Kongen af Østrrige"?

 

Får så denne mail fra Helge, man er ikke i tvivl om hvor Helge har boet – og nu mere interessant læsning.

 

Det er jo ret interessant at læse om dine oplevelser i Hejbøl. Vedr. Købmandsbutikken. Den blev bygget af en købmand Nielsen fra - så vidt jeg husker - fra Starup. Hans datter Marie passede butikken i adskillige år. Efter hende kom Erik Hansen. Det var et sted hvor egnens unge, der var jo stadigvæk en del på landet dengang, mødtes fredag aften, så raflede man, og så vædde man. På egnen var der en tid en tidligere vagabond " Alfred", en aften væddede han om, at han skulle " æde" 50 negerkys på 10 min, præmien var 10 stk. yderligere. Han åd dem " sgu" og for at det ikke skulle være løgn, de sidste 10 derefter.

Jo, fredag aften var der liv i butikken. Men, efter de oplysninger jeg har, blev det tinglyst, at der ikke fra grunden måtte sælges spiritus, og jeg erindrer ikke at det blev brudt.

 

Desværre er jeg nødt til at korrigere dig. Mælkekusken du kørte med hed ikke Anker, men Alfred. Anker boede i den næste gård, og var bror til Alfred. Alfred kørte mælk, også for os i mange år. Han var god til at ”gjælde” grise, d.v.s. kastrerer grise, så ofte, når han kom, hjem fra mejeriet, var der stillet an til den store kasteration med deraf følgende kaffe, jo mælkekusker, blev brugt, og nok også misbrugt.

For ordens skyld: Alfred har aldrig haft en Ferguson, men en larmende djævel til traktor, husker ikke længere navnet, men østfra det var den.

 

Efter lidt ”uoverensstemmelser” omkring Hejbøl, jeg må jo nok bøje mig for Helges viden omkring Hejbøl – han er jo født og opvokset i Hejbøl og jeg ”kun” en lille feriedreng i 1960 og 1961 ved Magda og Peder, men jeg ville altså have at mælkekusken skulle hedde Anker.

 

Bargisen (har glemt fornavnet) blev gift med Karen, Alfred og Kammas ældste datter, der havde 4 i alt. Så Lone Bargisen som du nævner må være Alfreds barnebarn.

Som nævnt kørte Alfred mælk i gennem mange år, langt de fleste med et par spand heste, de sidste år med traktor.

Jeg tror aldrig Anker prøvede at komme på en traktor.

 

Men, det er jo mange år siden, men jeg voksede jo op med det alt sammen.

 

Det med mørkningstimer – jeg var på Herrens mark, Kirsten Kryhlmand (datter af Magda og Peder) fortalte mig at i Strellev hvor hun tjente som ung kaldte de det 5 tår, også selv om klokken var 4 (16).

Kirsten havde også hørt om spøgeriet på Foldagergaard, men far Peder kunne ikke lide at fortælle om det.

Inger Vestergaard (årgang 1921) og født på Foldagergaard, har nu kun hørt når folk gik forbi Foldagergaard – ”det er der inde det spøger”. Det eneste Inger erindrer ang. spøgeriet var når uret gik i stå på Foldagergaard og så selv gik i gang igen.
 

Mail fra Helge.
   

Mørkningstime og 5 kaffe var forskellige ting.

De gamle " holdt" mørkningstime. D.v.s., at når mørket faldt på, så sad de og nød mørket komme ind i stuen.

Det var en oplevelse, at sidde med en god fortæller som Jens Larsen, der fortalte, medens mørket blev dybere og dybere.

Det har sikkert også været noget økonomisk i det. Jo længere tid men kunne vente med at tænde lyset, jo billigere. 

Så, der var mørkningstimen.
 

Får så en mail fra Birte Bonde Bendixen (datter af Magda og Peder). Her får jeg en belæring om traktormærker, kendte nu kun til mærkerne Massey Ferguson, John Deere og Buch.

Jaja Erik vi kan alle huske forkert. Mælkkusken var Alfred og Lones Bargissens morfar. Traktoren var en Buldog tror jeg. Den havde et hjul på siden der blev drejet når den skulle startes. Det var nok ikke nemt, for var den først startet blev den ikke stoppet.
Vi havde også en anden mælkkusk, Ejner han boede lige efter skolen han kørte også på en larmende apparat en Algier, lavet formentlig på Porche, ihvertfald tror jeg det var en 2-takter.
Jeg kan godt huske Helge og hans kone, lidt sjovt du har fået kontakt til ham!
Nå men det jeg egentlig ville var at fortælle om spøgeriet.
Jens ved det bedre, far ville ikke snakke om det, men min opfattelse er (jeg har spurgt mor): Bedstemor, eller også var det bedstemors mor der havde en søster som formodentlig var retarderet. Hun var jo også arving. Jeg tror hun blev slået ihjel med et strygejern, og måske var det gloende.
Jeg kan huske engang vi var hos Johannes og Anne, jeg har nok været 6 år, Jens det dobbelte. Han var gået ud på vejen og havde der truffet nogle lidt ældre kammerater, Alfreds søn Hans og Løkke fra Aksels (skråt overfor købmanden) de holdt noget sjov med det gloende strygejern, de skræmte nok nogen ude på vejen. Det gloende strygejern var Jens´s selvlysende bæltespænde med en cowboy på. Far blev meget vred, nok fordi vi pjattede meget, men det kan jo godt være der er noget om historien?
Jeg tror jeg udskriver din historie og sender den til Jens, så skal jeg spørge ham. Jeg havde da glemt historien, men den er også grim hvis den er rigtig.

Det var lidt af en sjov og lærerigt mail du sendte, jeg videresendte den til Helge, så kunne han jo tygge videre på den sjove eller rettere uhyggelige historie fra Foldagergaard. Inger vil heller ikke tale om det, men hvis man gik på Byhistorisk Samling i Ølgod at man måske kunne finde noget der, de har åbent hver tirsdag eftermiddag.

Lidt sjovt du kender navne på traktorer, i Esbjerg by blev hestene afløst af biler og jeg tror aldrig jeg har set en traktor køre rundt i byen, som dreng kunne jeg se traktorer stå udstillet foran en bilforhandler Fritjof Jensen i Stormgade, faktisk der jeg købte min første bil, men der var ingen traktor på stedet i 1968.


Nu har jeg talt med Jens (søn af Magda og Peder). Historien er ikke som jeg har skrevet, men noget med et strygejern er der.

Det er en bissekræmmer der blev slået ihjel med et strygejern eller pressejern. Historien melder ikke noget om hvorfor? Hvem der kylede strygejernet er også uklart men det var en kvinde på Foldager, det kan have været vores oldemor eller tipoldemor.

Det med Bedstemors søster der ikke var så kløgtig og blev spidset af med en ussel arv var Bedstemors søster, hun fik det stykke eng, ca. 4 tønderland, i Urup som far senere fik. Det ved jeg ikke om du kan huske vi havde? Vi brugte det til afgræsning af kvier og periodevis hestene hvis de ikke skulle bruges nogle dage. Under kriger var der blevet lavet klyner til at fyre med. Der var i mange år 3-4 klynegrave derude. Ved en udligning og uddybning af bækken på et tidspunkt i slutningen af 50'erne tror jeg, blev klynegravene fyldt op med opgravning fra bækken. Efter det var der 1-1½ tønderland vi kunne dyrke med korn, fordi vandspejlet i bækken var sænket så det faktisk ikke mere var eng, som normalt i vinterhalvåret kunne være delvis oversvømmet.  

 

En sjov ting med engen, var at Basse gerne ville med derud, men det var ikke altid den fik lov. Den var aldrig oppe at køre men løb selv på 3 ben, på grund af en gammel skade. Den sprang i sine unge dage ned fra høloftet, den var nok kommet med derop for at fange mus. Den ville ikke være der. Den brækkede benet ved springet. Det blev aldrig helt godt. Den brugte tit kun 3 ben. Kun hvis far sagde den skulle gå pæn, gik den på 4 ben uden at halte næsten. Derfor var det en lang tur 3 km ud til engen og 3 km tilbage, specielt hvis det var varmt. Hvis far ikke havde sagt den skulle blive hjemme, og vi kom til at lukke den ud og den så opdagede far var taget afsted, løb den afsted for at finde ham. Kom den så ud i engen og det af forskellige grunde ikke passede far, han skulle måske et andet ærinde ad Krusbjerg feks. så smed far Basse i bækken, så blev den fornærmet og gik hjem igen. Nå det blev en lang smøre om ingenting!


Lars Harkes Johannesen som er født og opvokset i Hejbøl, senere gårdejer i Harkes - ja han har en anden synspunkt omkring spøgeriet på Foldagergaard, skriver i mailen at han har aldrig hørt om "spøgeriet".



 

 

 


Foldager, Hejbøl
Hestene på Foldager ca. 1960.

2010 - Foldager


Foldager kunne nu godt trænge til en kærlig hånd

- vi skriver 2010.

Hejbøl 1951

Søndag den 25/11 1951.

Guldbryllup i Hejbøl.


         Maren
       
                    &

                     Jens Larsen

(foto taget ved aftægtshuset).

Hejbøl 1956



Hildeborg og Maren

     Hans og Jens

I haven ved farbror Jens



Stinne

              Else

                       Magda

            



Smil til fotografen

Stinne

          Charly

                    Magda

                               Birte

                                    Anna (te' Johannes)

                               

Aftægtshuset



Charly Parmo Kragh

             Hans Agersnap Larsen


Ved aftægtshuset fra 1949.

Kjærlighed

1956

           mine

                    forældre

                             på ferie

                                     i Hejbøl

Magda og Peder Larsen


Magda (te' Peders)

             Birte

                      Kirsten

                                    Peder

-- og hunden Basse er også med på billedet.


Jens Marinus mangler, men han var nok ude at tjene.

Til hest


Første gang på en hest.

           Erik

                    Birte

                            Peder

Den gamle hest "Russer" var en tolle hest.

Måske Russers afløser?


  Birte foran stuehuset i Hejbøl.

         

           Der var næsten altid et nordbakkeføl
           på gården, indtil Ferguson kom.

Birthe - Kirsten - Jens Marinus.

Inger og Arne Vestergaard

  Inger og Arne fra Stoltenborg i Lindbjerg.

      Anna

                Grethe

                             Maren

-- og landbrugsminister Kragh

Stoltenborg. Lindbjerg


Inger og Arnes gård i Lindbjerg.

Meget funktionelle staldbygninger efter
datidens forhold.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Erik Hilmar Hilmar Kragh | Svar 03.08.2018 14.03

Takker for roserne Heino.
Desværre har jeg ikke Helges mailadresse mere, ny pc'er og den vej.
Mener Helge bor på Sjælland, men det er jo over 10 år siden.

Heino Nielsen | Svar 14.10.2017 19.09

Hej Erik. Sjov læsning om min fødeegn. Er barnebarn af Anker, Alfreds bror og nabo! Foldager er renoveret en del på det seneste, så din bøn er hørt!

Heino Nielsen 02.08.2018 18.29

Hej Helge! Kan kun svare på denne måde da jeg ikke modtager dine mail-adresse. Jeg er søn af Ingrid Hyldgaard Nielsen og Niels Hansen Nielsen.

Helge Weis Jensen 25.07.2018 16.55

hej Heino.
Hvem var så dine forældre? Grunden til spørgsmålet er: Jeg hedder Helge
er opvokset på gården syd for Anker og karens hjem.
det er jo interessant at

jens kamp jensen | Svar 23.06.2013 20.11

Maren Kirstine Madsen var søster til min morfar. povl Nielsen Madsen.Født 0303.1885 i Hedehusene,Ølgod sogn.Dødsdag:0303 1958.Skjern.Se:Skjernguiden.dk(skomager

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.08 | 14:03

Takker for roserne Heino.
Desværre har jeg ikke Helges mailadresse mere, ny pc'er og den vej.
Mener Helge bor på Sjælland, men det er jo over 10 år siden.

...
02.08 | 18:29

Hej Helge! Kan kun svare på denne måde da jeg ikke modtager dine mail-adresse. Jeg er søn af Ingrid Hyldgaard Nielsen og Niels Hansen Nielsen.

...
25.07 | 16:55

hej Heino.
Hvem var så dine forældre? Grunden til spørgsmålet er: Jeg hedder Helge
er opvokset på gården syd for Anker og karens hjem.
det er jo interessant at

...
06.07 | 19:38

Hej Erik , Har stor respekt for din viden både om byen Esbjerg og sporten i Esbjerg gennem tiden, flot hjemmeside du har fået .

...
Du kan lide denne side