Danmark - Sverige mødes

Mormor og Bedstefar i Varde.

 

 

Johanna Hildeborg og Hans Agersnap Larsen.

 

 

Mormor.

 

Min mormor Johanna Hildeborg Agersnap Larsen.
Blev født 17. september 1889 i Sillhövda, Blekinge Len, Sverige.
Sillhövda ligger 20-25 km nord for Karlskrona.
Byen ligger ved en stor sø, der hedder Sillhövden (sildehoved), ca. 6 km nordnordøst for Silhövda er så Fur (tidl. Fuhr), hvor 'lille' Johanna gik i skole, det kan jeg se fra en karakterbog jeg har i mine gemmer.

Min oldefar hed Johan August Johansson.

Oldemor hed Johanna Kristina Gustafsdatter.

 Mormor kom som ung til Danmark for at arbejde i huset, hun bliver senere gift med Charles Bredtved. De får sammen børnene Hildur Benny Cathrine (1917 - 2004) og Charles Hilmar Lindoff (1919 - 1993).

Jeg kan huske Charles Bredtveds far Marinus Bredtved – han boede i Jyllandsgade 55, og var gift med Anna B. Han var et gadebillede i barndommens gade, kom altid gående i sort tøj – kasket med sort blank skygge, hvidt halstørklæde (dog ikke om sommeren). En lille robust mand med sirligt hvidt overskæg.
Sønnen Charles Bredtved boede efter skilsmissen fra min mormor senere i Kronprinsensgade 36, på hjørnet af Islandsgade (en tidligere Borgmestervilla).
Moster Hildur og onkel Axel (Langmach Sørensen) boede i Kronprinsensgade 42, moster boede således få meter fra hendes far, moster er opvokset ved hendes fars familie. I Kronprinsensgade 42 havde jeg 3 kusiner.
Inge (1942 - 2008) - Jonna (1944) - Tove (1948 - 2013). Pigerne gik også på Danmarksgade Skole som jeg selv gjorde, og jeg mødte dem tit i gadebilledet og selvfølgelig i hjemmet.
Moster, onkel Axel og Tove flytter i 1964 til adressen Grundtvigs Allé 39A. Onkel Axel dør i 31/12 1974 - 57 år gammel, og bliver bisat på min 25 års fødselsdag 3. januar 1975. Moster Hildur dør 87 år gammel 31/7 2004.

Onkel Charles fulgte med mormor efter skilsmissen fra Charles Bredtved.
Ægteskabet blev opløst 4/11 1922. 

 

Mormor bliver 24/4 1926 gift med min Bedstefar Hans Agersnap Larsen fra Grønfeldt i Ølgod sogn, bryllup i Bryndum Kirke.
Og UPS! Min mor er født i 1924, altså født uden for ægteskabet. Noget blev skjult, der bliver holdt sølvbryllup 24. april 1948, og trækker man 25 år fra dette årstal, ja så havner vi i 1923 -- og så "passer" pengene.

Min mor Else Irma Agersnap Larsen bliver født 31/3 1924 på adressen Ingemanns Allé 4 (i dag 173) i Esbjerg. Huset lod min Bedstefar bygge i 1923, de kendte arkitekter Hans og Harald Peters (far og søn) stod bag.
I 1926 bliver Hans Hillis Engelhart Agersnap Larsen født på Lambertsens gård i Kjersing, her var familien flyttet til, bedstefar havde fået job som fodermester. "Lille Hans" blev kun 1 år. Dette tager så hårdt på mormor at hendes hårfarve skifter farve på kort tid, hun bliver helt hvidhåret, mange har fejlagtig troet at hårfarven skyldes at hun var svensker.

Mor vokser ikke op som enebarn, onkel Charles var jo fulgt med mormor, onkel Charles får også efternavnet Larsen, dette efternavn ”skiftes” så tilbage til Bredtved efter giftermålet med Elly Knudsen (Brendstrupvej 10). De flytter efter giftermålet i 1945 til Hyldesti i Varde, her bliver John (1947) og Birthe (1951) født. Adressen bliver senere Dr. Thorsensvej 5, flytter i 1957 over gaden til nr. 8, her bor familien i mange år. Tante Elly dør på adressen i 1983, onkel Charles i 1993.

 

Mormor var en glad og gemytlig dame, men tag ikke fejl – det svenske blod kom til tider i kog, og så kunne man godt glemme alt om søndagsskolen og hvad man lærte der. Nogle gange fik hun latteranfald med tårerne løbende ned af kinderne, og vi børn spurgte så ind til hvorfor hun grinede sådan, ja så var det noget med at en havde sagt noget sjovt for år tilbage, og da hun så endelig ”faldt til ro” – ja så måtte vi også grine. Aldrig har jeg mødt et menneske der sådan kunne snakke med sig selv – skælde ud over noget. Bedstefars navn blev nævnt under disse ”samtaler” – og aldrig har en mand fået skyld for at have så mange elskerinder som Bedstefar fik skyld for, skulle han ha’ hørt noget fra en åbent stående vindue, ja så kom følgende kommentar – ”- åh hold di’ kjæft din gaml’ dos’-”.

Mormor var godt integreret (det hed det vidst ikke den gang) i det danske samfund, vi børn kunne ikke høre der var svensk accent, så vi kunne ikke forstå hvorfor nabobørnene spurgte ”hvad landsmand er din mormor” – og svaret var ”hun er da dansker”!

 

En hver fængselsfunktionær i et Statsfængsel kunne blive misundelig over mormors nøglebundt, -- og dette bundt var altid væk, og så kommer det svenske ind ”HVOR ER MINE NYKLER” – aldrig nøgler, og var de væk i længere tid, ja så var det troldkarlene der havde taget dem. Der var en nøgle til hvert nøglehul, og der var mange skabe og skuffer der var låst.

Bedstefar var B eller C-menneske, mens mormor var A-menneske, og før en vis herre fik sko på, ja så kom hun hjem fra Mælkegrethe (Grethe Sørensen) og købmand Holger Christensen på Lundvej/Palludansvej, og så blev der serveret ristet brød – Guldkorn eller havregryn. Spiste vi ikke op, eller var der noget vi ikke kunne lide, ja så var beskeden "I er nogle kræsen-pæs".

Vi var nu også tit inde ved naboen i nr. 6 - Altofte, han var ansat ved Vestbanen. Han havde Vardes bedste æbler i hans have og der var salg fra privaten, og her var også dværghønsehold, og det var sjovt at se på, særlig når Altofte drillede dværghanen. Altofte var en børnevenlig mand, men han bandede, og nogle gange – hvis man skulle trække bandeordene fra, ja så sagde han intet.

Der var altid et lille skænderi mellem os drenge, jeg mente hun hed mormor – og John mente hun hed farmor, det havde da været lettere at kalde hende Bedstemor, men det var kun gamle mennesker der hed Bedstemor fortalte mormor/farmor.

Mormor blev oldemor den 17. september 1960, og moster Hildur blev så en ”ny” mormor, Inge fødte Dorthe på mormors 71 års fødselsdag. Denne titel kunne nok ikke laves om, og det var da også en stolt oldemor "og så lige på min fødselsdag" som hun sagde.

Vi drenge holdt ferie hjemme ved mormor/farmor, men det var lidt tomt efter Bedstefars død i 2. august 1962, og huset gik også i forfald – garagen stod tomt, og her kunne vi parkere vores knallerter, Johns stor Diesella og min flotte Express. Der var nu også mus og rotter i og omkring huset, og det blev jo ikke bedre da mormor fodrede disse dyr, hun var en stor dyreven. Der havde altid været hunde og katte på Brendstrupsvej, hundenavnet Kvik gik igen, der var også tilløbere af hunde og katte – og mormor havde det svært ved at fremlyse disse – for hvor dan ville de få det!  

 

Mormor sælger huset på Brendstrupvej 2 i 1968, og flytter til det nye byggeri på Hjortestien i Isbjergparken.

Her troede mormor at viceværten var blevet forelsket i hende, at der kommer en yngre mand og ville gøre hende tjenester, jo der måtte være noget, hun var jo vant til at klare sig selv i det gamle hus, eller rettere John var jo blevet herre i huset efter Bedstefars død. Det var jo ham der lavede tjenester der, noget som mormor også skønnede på.


Mormor glemte aldrig sine svenske rødder, hun besøgte Sverige i 1958, besøgte familien der var tilbage. Senere flere år efter (1969/70) - igen til Sverige, det var i en høj alder. Hun havde ikke glemt den i fordoms tider kendte badebyen Ronneby, men hun blev slemt skuffet over hvordan stedet havde forandret sig. Dette besøg kunne hun godt have været foruden.

Julen varer lige til Påske, ja denne sætning passede fint på Brendstrupvej 2, kom man på besøg i april måned, ja så stod juletræet stadig pyntet i den "kolde stue". Pyntet i blåt og gult - rødt og hvidt. 
Hvor vi andre i familien lavede julehjerter i rød/hvide til hjemmene, ja så måtte vi børn lave hjerter til mormor i blå/gule, stearinlysene var også gule og blå, Bedstefar havde sin "afdeling" i røde og hvide.
Jo - Brendstrupvej var et farverigt sted at være, der var højt til loftet i de lave stuer.
  

Mormor sover stille ind på Varde Sygehus i 10. marts 1974 – 84 år gammel, mæt af dage som pastor Kvist sagde til begravelsen.

 

Morfar.

Bedstefar (morfar) Hans Agersnap Larsen.
Født i Grønfeldt, Ølgod sogn den 6/6 1878. Død 2/8 1962 i Varde.
Som den eneste af 7 søskende fik han mellemnavnet Agersnap, det har gjort det lettere ved søgning af efterkommere.
Bynavnet Agersnap ligger få hundrede meter fra Grønfeldt i Ølgod Sogn - i dag under Varde Kommune. 
Jeg er således ud af Harkes Slægten, Ølgod, min tipoldefar Lars Olsen drev landbrug på Herningvej 24 i Harkes, lige uden for Ølgod (mod Herning) – få hundrede meter fra Harkes kommer så Grønfeldt, her havde min oldefar Peder Larsen så landbrug på Herningvej 31, og her er min Bedstefar så født. Dette lille husmandssted blev så senere overtaget af min Bedstefars lillebror Karl Larsen - som har gården til sin død i 1961. 
Selv om navnet Agersnap fremkommer i familietræet – så tilhører jeg ikke Agersnap Slægten, men Harkes Slægten (som kan søges på Nettet).
Min oldefars bror gifter sig ind i Agersnap Slægten, med en datter fra Agersnap Vestergaard. Nogle er således med i begge slægter.
De gode ture til Bedstefars hjemegn går aldrig i glemmebogen, i 1956 var jeg på fødegården, vi kørte i Bedstefars Chevrolet fra 1931 – farbror Karl og tante Karen havde jo gården, 4 køer, 2 islænderheste som arbejdsheste, vandpumpe i gården, petroleums lys, men her var varme og hygge.
Bedstefars niecer og nevøer havde gårde i Ølgodområdet, 2 i Hejbøl (mellem Ølgod og Grindsted) – Lindbjerg – Agersnap, og senere ”opdagede” jeg slægtsgården i Harkes, tæt ved Grønfeldt i forbindelse med slægtsforskning.
Første og eneste ferie med mine forældre var i Hejbøl i sommeren 1956. Mormor og Bedstefar var med, vi besøgte familien rundt omkring på egnen. I Hejbøl og på Stoltenborg i Lindbjerg var der børn på min egen alder (plus/minus), så de kunne rigtig vise mig rundt i staldene, marker mm).
Senere 2 gode ferier ved Magda og Peder (1959/1960) i Hejbøl gjorde at jeg blev ”landbrugskyndig” – mor var også på ferie i Hejbøl i hendes barndom, det var på nabogården Foldager ved farbror Jens og tante Maren – lige ved Hejbøl Knap Plantage.
Bejsnap Kirkegård fotograferede jeg i 2010 til en hjemmeside om gravsten (se Gonge).

Indlæg fra Helge Weis Jensen årgang 1935 (Hejbøl-dreng).
Jeg kan fortælle, at jeg har kørt i Hans (Agersnap) Larsens gamle Chevrolet.
Han var på besøg hos Magda og Peder. Magda kom over til os og ville have min far til at køre i denne bil til hendes hjem i Borris. Far var ovre og bese "vidunderet" og betakkede sig, tilbød at han ville køre i sin Opel Kaptajn, men Hans ville at, hans indkøbte vidunder skulle fremvises i Borris. Den var blevet kørt til Magda og Peter af en sikkert udmærket mand som derefter havde taget rutebilen til Ølgod og tog toget til Varde.

Enden på det hele blev, at far kom hjem, det var lige før høsten hvor der ikke var så meget at lave, og spurgte om jeg ville være chauffør. Jeg har jo tænkt på siden, hvor højt han egentlig satte mig. Men jeg ville gerne have en fri eftermiddag.

Så - jeg mødte - velpudset op hos Magda og Peder, får hele familien, bestående af Hans - Peder - Magda og 3 børn stavlet ind og så kørte vi. Bilen kørte fint. Vi kom til Magdas hjem i Borris, og fik en fin behandling. Det blev sent inden vi kørte hjemad. Da vi kom til Sdr. Felding var der ved vejen en købmandsforretning, selvfølgelig lukket for længst, men der skulle holde ind. Hans rodede lidt i bilen og fandt et tommestok, bevæbnet med denne åbnede han låget til benzintanken - (Peder skulle betale benzinen) og meddelte, at der skulle benzin på. Der var en ”natklokke”, som Hans ihærdigt ringede på, og endelig kom købmanden Kl. var omkring 1. iført slåbrok. ”jeg skal vel fylde op" spurgte købmanden? "Nej" svarede Hans," du kan give mig 5 liter". Sjældent har jeg set er menneske så gal som denne købmand, så jeg skyndte mig om bag ved bilen.

Men vi kom godt hjem.
Bedstefars motto ” A lægger bil te’ – så må i lægge benzin te’”.

Bohemen

Min Bedstefar Hans Agersnap Larsen, ja han var nu lidt mere rodløs end sine stabile landbrugsbrødre og forfædre, han havde og landbrug en kort overgang, men det nok mest min mormor der kørte løbet der. Bedstefar havde mange jobs rundt omkring i det vestjyske, boede også mange steder. Mor har fortalt at hun havde gået i 9 forskellige skoler som barn, hun har også nævnt mange af de steder de havde boet, kan huske nogle af adresserne – og de kommer her i vilkårlig række: Ingemanns Allé 4 – Bag Tivoli (i Esbjerg) – Kærup – Biltoft – Hyllerslev - Storegade (Varde) – Hjertingvej (Varde) – Peder Gydes Vej - og hvad jeg kan huske Brendstrupvej 2 Varde.

Bedstefar havde været gift tidligere, her var adresserne bl.a. - Bethaniagade i Herning - Herningsholm Herregaard - Østbæk ved Ølgod, Foldager ved Borris, Harkes ved Ølgod. Adresserne i Roskilde, Clermontgade 26 - Asylgade 5 - Kirkegade 2, så der er også her flyttet lidt meget rundt. Familien boede i Roskilde fra 1912 - 1916.

Bedstefar blev gift i Sunds Kirke 2/11 1903 med Ottoline Andersen født 28/5 1881 i Sunds i Hammerum Herred. Død i Sundby på Amager 7/11 1956.
Bedstefar og Ottoline fik 9 børn.
Måske skulle Bedstefars kone have heddet Ninette (9 børn) - men hun fik senere Thyra og Louis med hendes anden mand Martin Helbert Henriksen - så måske skulle hun havde heddet Elvira! 

Bedstefar blev far 13 gange, vel ikke uhørt den gang, men de er født 13 forskellige steder.
Børn af ægteskabet med Otteline: Peder (1904 – 1968) – Christian (1905 – 1982) – Marinus (1907 – 1971) – Knud (1908 – 1982) – Marie (1909 – 1975) – Martin (1910 – 1982) og Sigfred (1912 – 1983) og alle født Agersnap Larsen.
I en af familierne har de sammenkomster i ”Snapstinget”. 

Ægteskabet mellem Bedstefar og Ottoline bliver opløst 10/10 1923.
 

Der var højt til loftet I de lave stuer på Brendstrupvej 2 som før skrevet, vi børn fik lov til at lave lige hvad vi ville. Udenoms faciliteterne var perfekte, her var flere udhuse – værksteder – ”garageanlæg” – og ikke mindst loftet var tiltrækkende, et af værelserne kaldtes ”politikammeret” – måske en fra politiet havde boet der!
Bedstefar som jeg kun har kendt som folkepensionist havde forskellige småjobs rundt omkring i byen, han var god med en murerske, skulle naboerne have kloaker renset – ja så sendte de bud efter ”Snap”, han havde værktøjet til det. Fætter John havde en stor stjerne i hjemmet på Brendstrupvej, og han var således min ”læremester” – han var jo 2 år ældre end mig – og Bedstefars ”lærling” og senere 1. mand, alle de ferier jeg holdt var ved mormor og Bedstefar – og ikke mindst John. Det var i bedste Olsenbanden stil når vi tog ud på arbejde, altså i rangorden – jeg som den laveste Kjeld, vægten passede bare ikke.

 

Bedstefar var på Varde Marked hver torsdag, her tjente han så en 10’er (sort) for at sælge kreaturer, denne tier blev sirlig puttet ind gennem brevsprækken til mormor når han kom hjem fra markedet, og så holdt han brevsprækken åbent – og rakte tunge ind til mormor, hvad hun ikke kunne se, men det var til stort morskab for os drenge at se Bedstefar så ”modig”.

Der var også en kamp for at kunne få lov at sove ved siden af Bedstefar, John troede han havde hævd på denne placering, men en enkelt gang fil jeg så lov --- og John måtte så sove ved siden af mormor, men dette måtte jeg ikke sige til nogen – og det har jeg ALDRIG gjort!

En fordel ved at være på Brendstrupvej var den manglende hygiejne, som Bedstefar sagde – når han endelig var kommet op om morg – nej formiddagen ”vi ska¨ spare å æ vand, det slider å æ hud”, og så opgav mormor det med vaskekluden.

Bedstefar døde 2. august 1962, han var faldet af cyklen på vej til Varde Marked, kom hjem og var skidt tilpas – og sov lige så stille ind 84 år gammel på Brendstrupsvej 2, - og det måtte jo så være en torsdag (markedsdag).
 

Hans Agersnap Larsen, døde på bopælen Brendstrupsvej 2 i Varde den 2.august 1962 klokken 13 af momentan occlusio coronarii (det er en 'nådig og hurtig' død).


Ja jeg kunne jo blive ved med den slægt fra min morfars side, men inden det tipper helt over med slægtsforskningen er der lige nogle områder i det Vestjyske hvor mine forfædre kommer fra.
3 X tipoldefar Lars Larsen (1723 – 1802). Født i Transbøl, Horne nu Varde Kommune).
Flytter til Bjalderup og senere til Adsbøl ved Strellev, her overtager han Lindegaard i 1769.
Har besøgt gården for nogle år siden.
2 X oldefar hed Ole Larsen (1757 – 1812). Født i Transbøl ved Horne. Overtog i 1887 Lindegaard efter faderen – nuværende adresse, Adsbølvej 50, Strellev.
Egentlig hed han Oluf Larsen (lidt Matador) – men familien ville ikke efterfølgende hedde Olufsen.
Tipoldefar hed Lars Olesen (1789 – 1859). Født på Lindegaard i Adsbøl ved Strellev.
Lars Olesen gifter sig med datteren af gården i Harkes (Herningvej 24) Ane Margrethe Lauridsdatter (1789 – 1822) i 1820 i Ølgod Kirke. Hun dør tidligt og Lars Olesen gifter sig senere med Marie Povlsdatter (1796 - !). Født i Aadum hvor de også blev gift, mine tipoldeforældre.
Harkes Slægten starter her – og Larsen navnet fortsætter fremover. Gården i Harkes kører videre i flere generationer.
Oldefar Peder Larsen (1837 – 1890). Født i Harkes og i 1869 gift med Lene Marie Jørgensen (1840 – 1920) født i Ansager.  
De overtager gården i Grønfeldt – meget tæt ved Harkes, og her er Bedstefar født.

 



Brendstrupsvej 2 - Varde.
Bedstefars eldorado - orden!
Bedstefar holder starteftersyn, far tænker!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

03.08 | 14:03

Takker for roserne Heino.
Desværre har jeg ikke Helges mailadresse mere, ny pc'er og den vej.
Mener Helge bor på Sjælland, men det er jo over 10 år siden.

...
02.08 | 18:29

Hej Helge! Kan kun svare på denne måde da jeg ikke modtager dine mail-adresse. Jeg er søn af Ingrid Hyldgaard Nielsen og Niels Hansen Nielsen.

...
25.07 | 16:55

hej Heino.
Hvem var så dine forældre? Grunden til spørgsmålet er: Jeg hedder Helge
er opvokset på gården syd for Anker og karens hjem.
det er jo interessant at

...
06.07 | 19:38

Hej Erik , Har stor respekt for din viden både om byen Esbjerg og sporten i Esbjerg gennem tiden, flot hjemmeside du har fået .

...
Du kan lide denne side