Min tid på Vestkraft
1977 - 1999


Min tid på I/S Vestkraft.

Havde min første arbejdsdag på Vestkraft (nu Ørsted - Esbjergværket) den 3. januar 1977, på min 27 års fødselsdag, havde så regnet ud at på min 67 års fødselsdag ville jeg have holdt 40 års jubilæum og afskedsreception  -- men sådan gik det ikke.

Var 17 år i Plade og konstruktionsværkstedet, de sidste 5 på lageret i Elværkstedet.

Sidste arbejdsdag var i november 1998.

Klik på billederne og se glade arbejdskollegaer, på værkstedet - rejser, fester og det sociale samvær.

Eller rettere hver dag var en fest.

Knap så glade billeder fra stormfloden i 1981.

Rundt om Pladeværkstedet på I/S Vestkraft.
https://photos.app.goo.gl/6mk4939rr5cvgVxL9 

Kaptajn Tommy Memhave Nygaard

(1939 - 1998)


Byder Dem velkommen om bord på M/S Gerda I og II.


Her er så billeder fra 3 forskellige ture med Tommys 2 både.

Perioden er fra begyndelsen af 80’erne til begyndelsen af 90’erne.

Der var rift om at komme med på disse ture, vi havde sponsor på nogle gange, så vi blev så denne vej velforsynet med øl - brændevin og kaffe, så vi fik nogle kaffepunch, men vi var jo også "I mellem Esbjerg og Fanø".


Tommys både hed Gerda (opkaldt efter konen Gerda). Vi valgte at kalde dem M/S Gerda, vi troede så på hurtigere leverancer fra købmand Lysholdt som var skibsprovianteringshandler, men det havde nu den stik modsatte virkning. Chaufføren fra skibsproviant købmanden Lysholdt, ja han ledte rundt og rundt i Trafikhavnen efter M/S Gerda, og kunne ikke finde os - og kørte tilbage til Lysholdt. Vi måtte så ringe og beklage os, - at vi var uden proviant! Vi måtte så fortælle Lysholdt at vi var hjemmehørende i lystbådehavnen. Vores sponsor Helge Clausen havde lige som bare fortalt han var sponsor for et motorskib (M/S) på Esbjerg Havn.


Det var en skøn tid, og vi havde nogle dejlige ture, Tommys sidste båd var også ”hjemmehørende” i Gråsten, ja så kørte vi med Vestkrafts gule VW bus til lystbådehavnen i Gråsten, og sejlede derfra til Flensborg.

Jeg har for øvrigt videooptagelser fra en af turene Gråsten/Flensborg - (taget af junior Carsten Nygaard).


Sikkerheden var i orden på turene, altid fuld besætning.


Håber ikke du bliver søsyg af at se billederne!
https://photos.app.goo.gl/fe5Sa3gyMLGixu9w8

3 Links i tråden.


Rigtige Mænd fester.
1991 Holdet.


Fra en god afslutningsfest på Café Henry (Ford i Storegade).
Café værtinden Gretha Olesen hyggede om os.
https://photos.app.goo.gl/xX7anpMom5yUtF496


Sæsonafslutning 14/3 2008

Fun Bowling 2008.


Fredag den 14/3 holdt Rigtige Mænd afslutnings fest hos Fun Bowling, det er en gammel tradition, og som de ”nu” gamle gutter ser hen til. Nogle af gutterne havde taget konerne med – og velkommen til dem, de har nu været med før, og kender så lidt til vores gamle vittigheder (som er blevet genudsendt flere gange) – ja man skulle tro de gamle gutter havde været ansat på DR 1 eller TV 2 – og ikke I/S Vestkraft.

Vi har prøvet flere tiltag til vores afslutningsfester, vi har spillet golf – minigolf – kørt gokart, men det er lige som bowlingen trækker mest.

Vi er næste alle fyrede medarbejder på det tidligere I/S Vestkraft (nu Ørsted) – vi mødes hver onsdag på Danmarksgade Skole kl. 16 til motionsgymnastik/fodbold, det sidste har nok taget over – og det er dejligt, vi er blevet ældre med årene (sjovt nok) – men nok ikke blevet klogere, når først bolden bliver ”frigivet”, ja så er vi som Rigtige Drenge – og vi kan meget mere end vi selv tror, ja man skulle så sandelig tro at Danmarksgade Skole var et Kurhotel, for alle de syge og dårlige bliver pludselig meget raske når bolden først er kommet i spil.

Trods min unge alder, ja så er jeg den der har været med længst (sæson 1977-78) efterfulgt af Boddy (bliver 70 år – 2009). Alderspræsidenten dog er Poul (Polle) Pedersen, ikke at forveksle med den tidligere AIA landsholdspiller. Poul P. – altså ham fra AIA spillede til tider med overfrakke, vores Poul P. spiller så til gengæld i lange underbukser (blå thermo) - hver onsdag i vinterhalvåret (oktober – april). Der skal nok en hedebølge til før han slipper dem!
Årets Pokalfighter blev Boddy Rasmussen, han fik Jan Sejerups vandrepokal overrakt af Kirsten fra festudvalget. Boddy har vist særlig energi – lavet spektakulære mål (når han har sluppet ribben) – og så er han en god humørspreder, kort og godt Boddy.
Kirsten er nu også kommet på vores hold som fast mand - øøh kvinde, men derfor laver vi ikke om på det med Rigtige Mænd.
Efter bowlingen satte vi os til bords, og fik noget godt at spise. Aftenen sluttede med håndtryk og ”omfavnelser” – og ønsket om gensyn til efterårssæsonen.

Dejligt at være sammen med glade mennesker, og vi ser hen til næste afslutningsfest.

Se de festlige billeder her:
https://photos.app.goo.gl/Aj66LeSSs9V1QpVz8


2011 Holdet.
Rigtige Mænd på besøg på Blue Water Arena april 2011

De Rigtige Mænd - ja de er nu blevet lidt ældre, men ud fra devisen - man kan være 40 år gammel og 60 år ung.

Vi fik en god rundvisning på Blue Water Arena af EfB's administrationschef Kennet Rasmussen (søn af Bodil og Boddy). Vi så EfB spillernes omklædningsfaciliteter - og soverum eller afslapningsrum.

Efterfølgende skulle vi spise på rest. Parken, men vi kunne fornemme at vi kun var til besvær, ja så forlod vi etablisimentet - og det blev til 2 stk. med brød for et par af deltagerne.

Billeder fra Blåvand Stadion og rest. Parken:
https://photos.app.goo.gl/r5r5c7EukQCzhVtj8

Fra kraftværk til smuld.

Nedrivning af Blok 1 og 2.
En god arbejdsplads bliver til smuld.
https://goo.gl/photos/vEbn2kRCgszsA1b76

En ny arbejdsplads så dagens lys i 1993.
Medarbejderne ses her “seniorer”.
Kulpladsen Blok 3.
https://photos.app.goo.gl/VcabkyXQLTtkVcmC9

OG de kørte kul ind.
https://photos.app.goo.gl/bPmF1MaciWvWY72D 

Tidligere Vestkraft medarbejdere jeg har kendt gennem mine 22 år på Vestkraft.
En del af de tidligere ansatte på billederne er i dag borte.

Senior julefrokost i Blok 3 - 2008.
https://photos.app.goo.gl/mUdX8T5k1BfEBU8C8

Her fra 2009.
https://photos.app.goo.gl/ffH38ysJZS4sgrHy8