Morfar (Bedstefar).

Bedstefar (morfar)  Hans Agersnap Larsen 1878-1962.

Født i Grønfeldt, Ølgod sogn den 6/6 1878. Død 2/8 1962 i Varde.

Som den eneste af 7 søskende fik han mellemnavnet Agersnap, det har gjort det lettere ved søgning af efterkommere.

Bynavnet Agersnap ligger få hundrede meter fra Grønfeldt og Harkes i Ølgod Sogn - i dag under Varde Kommune.

Der var højt til loftet I de lave stuer på Brendstrupvej 2, vi børn fik lov til at lave lige hvad vi ville. Udenoms faciliteterne var perfekte, her var flere udhuse – værksteder – ”garageanlæg” – og ikke mindst loftet var tiltrækkende, et af værelserne kaldtes ”politikammeret” – måske en fra politiet havde boet der!

Bedstefar som jeg kun har kendt som folkepensionist havde forskellige småjobs rundt omkring i byen, han var god med en murerske, skulle naboerne have kloaker renset – ja så sendte de bud efter ”Snap”, han havde værktøjet til det. Fætter John havde en stor stjerne i hjemmet på Brendstrupvej, og han var således min ”læremester” – han var jo 2 år ældre end mig – og Bedstefars ”lærling” og senere 1. mand, alle de ferier jeg holdt var ved mormor og Bedstefar – og ikke mindst John. Det var i bedste Olsenbanden stil når vi tog ud på arbejde, altså i rangorden – jeg som den laveste Kjeld, vægten passede bare ikke.

Bedstefar var på Varde Marked hver torsdag, her tjente han så en 10’er (sort) for at sælge kreaturer, denne tier blev sirlig puttet ind gennem brevsprækken til mormor når han kom hjem fra markedet, og så holdt han brevsprækken åbent – og rakte tunge ind til mormor, hvad hun ikke kunne se, men det var til stort morskab for os drenge at se Bedstefar så ”modig”.

Der var også en kamp for at kunne få lov at sove ved siden af Bedstefar, John troede han havde hævd på denne placering, men en enkelt gang fil jeg så lov --- og John måtte så sove ved siden af mormor, men dette måtte jeg ikke sige til nogen – og det har jeg ALDRIG gjort!

En fordel ved at være på Brendstrupvej var den manglende hygiejne, som Bedstefar sagde – når han endelig var kommet op om morg – nej formiddagen ”vi ska¨ spare å æ vand, det slider å æ hud”, og så opgav mormor det med vaskekluden.

Bedstefar døde 2. august 1962, han var faldet af cyklen på vej til Varde Marked, kom hjem og var skidt tilpas – og sov lige så stille ind 84 år gammel på Brendstrupsvej 2, - og det måtte jo så være en torsdag (markedsdag).

Hans Agersnap Larsen, døde på bopælen Brendstrupsvej 2 i Varde den 2.august 1962 klokken 13.
Af momentan occlusio coronarii (det er en 'nådig og hurtig' død).

Jeg er således ud af Larsen Slægten Harkes, min tipoldefar Lars Olsen drev landbrug på Herningvej 24 i Harkes, lige uden for Ølgod (mod Herning) – få hundrede meter fra Harkes kommer så Grønfeldt, her havde min oldefar Peder Larsen så landbrug på Herningvej 31, og her er min Bedstefar så født. Dette lille husmandssted blev så senere overtaget af min Bedstefars lillebror Karl Larsen - som har gården til sin død i 1961.

Bedstefar er døbt i Ølgod Kirke 18. august 1878.
Bliver konfirmeret (foto) 9. april 1893 i Ølgod Kirke.
På bagsiden af dette foto:
K.G
Fotografisk
Atelier
K. Graversen
Ølgod
Kjeld Graversen (se Poul Larsen, Ølgod).

Min morfar:
Hans Agersnap Larsen
Født 6/6 1878 i Grønfeldt, Ølgod.
Død 2/8 1962 i Varde.

Foto 1955.
En stamfader og en lidt genert stamtræs forfatter.
Her er vi med murske - klar til ar bygge op.
Bedstefar har her lige lavet ""Gledens Bo" (med e).
til os børnebørn.

Bedstefar - altid klar til lidt håndværk.
Murerarbejde.
Kloak Rensning.
Strigle køer mm..

Min far ser bekymret til her på Brendstrupvej 2.
Huset hed Skrænt og med en Chevrolet årgang 1929 med ikke helt stabilt håndbremse.
Bedstefars første bil købt i 1956, og Bedstefar var 76 år.
A lægger bil te’ så må I lægge benzin te’. 

Foto 1961

Her er Bedstefar i gang med den sidste svendeprøve, lysthuset på adressen Brendstrupsvej 2 bliver bygger - får navnet "Krybily".
Det med byggetilladelse var en by i Rusland for ham.
Med skabelon havde Bedstefar sirligt skrevet navnet Krybily på gavlen, men jeg måtte fortælle ham at der manglede et bogstav -- så det var en om'er
2. august 1962 sov han stille ind, 84 år gammel.

Mine oldeforældre: (morfars mor og far).

Peter Larsen

Født 3/8 1837 i Harkes.

Død 24/8 1890 i Grønfeldt.

Lene Marie Jørgensen
Født 9/10 1840 Lærkeholdt, Ansager.
Død 3/12 1920 i Grønfeldt.

Foto ca. 1903.
I Juli 2010 fik jeg dette billede af min "træfætter" Lars Harkes Johannessen, Ølgod.
På billedet ses min oldemor Marie Larsen, Grønfeldt.
Lene Marie Jørgensen, datter af Jørgen Pedersen og Ellen Kristina Nielsdatter, den 21 Okt.1869 i Ølgod Kirke. Lene blev født den 09 Okt. 1840 i Lærkeholt, Ansager, blev døbt den 29 Nov. 1840 i Ansager Kirke, døde den 03 Dec. 1920 i Grønfeldt, Ølgod i en alder af 80 år, og blev begravet den 09 Dec. 1920 i Ølgod Kirkegård. Børn: Lars Harkes, Hans Jørgen, Ellen Kirstine, Jens, Hans Agersnap, Johanne Cathrine Marie og Martin Karl.
Den lille pige på billedet er niecen Maren.
Maren Plauborg Larsen blev født den 26 Jun. 1900 i Harkes, Ølgod, blev døbt den 22 Jul. 1900 i Ølgod Kirke, døde den 16 Okt. 1951 i Harkes, Ølgod i en alder af 51 år, og blev begravet i Ølgod Kirkegaard. Hun blev aldrig gift og var barnløs. 

3 sønner fra Grønfeldt.

Karl - Hans - Jens.

Herningvej 31, Grønfeldt ved Ølgod - her er Bedstefar født.