Mormor

Johanna Hildeborg Agersnap Larsen.

(f. Johansson).

*17/ 9 - 1889   † 10/3 - 1974.

Min mormor Johanna Hildeborg Agersnap Larsen.

Blev født 17. september 1889 i Sillhövda, Blekinge Len.

Sinhövda ligger 20-25 km nord for Karlskrona.

Byen ligger ved en stor sø, der hedder Sillhövden (sildehoved), ca. 6 km nordnordøst for Silhövda er så Fur (tidl. Fuhr), hvor 'lille' Johanna gik i skole, det kan jeg se fra en karakterbog jeg har i mine gemmer.

Min oldefar hed Johan August Johansson.

Oldemor hed Johanna Kristina Gustafsdatter.

Mormor kom som ung til Danmark for at arbejde i huset, hun bliver senere gift med Charles Bredtved (søn af Marinus Bredtved) i Esbjerg. De får sammen børnene Hildur Benny Cathrine (1917) og Charles Hilmar Lindoff (1919).

Jeg kan huske Charles Bredtveds far Marinus Bredtved – han boede i Jyllandsgade 55, og var gift med Anna B. Han var et gadebillede i barndommens gade, kom altid gående i sort tøj – kasket med sort blank skygge, hvidt halstørklæde (dog ikke om sommeren). En lille robust mand med sirligt hvidt overskæg.

Sønnen Charles Bredtved boede efter skilsmissen fra min mormor senere i Kronprinsensgade 36, på hjørnet af Islandsgade (en tidligere Borgmestervilla), i dette smukke ”bindingsværkshus” var der tilbygninger, og her havde Amandus Hausted møbelpolstrerværksted i gården, her var Lynets Budcentral i Islandsgade, og ikke mindst Schmidts Tropehandel med facade i Kronprinsensgade - som senere flyttede til Smedegade/Skolegade (i dag på Strandby Kirkevej). Schmidts Tropehandel blev et udflugtsmål om aftenen for os drenge i kvarteret, fætter Kai og mig tog nogle små taburetter med til ”aftenforestillingen”, vi skulle se de små sjove guldhamstre løbe rundt i ”lykkehjulet”.

Moster Hildur og onkel Aksel (Langmach Sørensen) boede i Kronprinsensgade 42, moster boede således få meter fra hendes far, moster er opvokset ved hendes fars familie.

I Kronprinsensgade 42 havde jeg 3 kusiner.

Inge (1942 - 2008)

Jonna (1944)

Tove (1948 - 2013)

- tæt på, de gik også på Danmarksgade Skole som jeg selv gjorde, og jeg mødte dem tit i gadebilledet og selvfølgelig i hjemmene.  Moster, onkel Aksel og Tove flytter i 1964 til adressen Grundtvigsallé 39A. Onkel Aksel dør i 31/12 1974 - 57 år gammel, og bliver bisat på min 25 års fødselsdag 3. januar 1975. Moster Hildur dør 87 år gammel 31/7 2004.

Onkel Charles fulgte med mormor efter skilsmissen fra Charles Bredtved.

Ægteskabet blev opløst 4/11 1922.

Mormor bliver 24/4 1926 gift med min Bedstefar Hans Agersnap Larsen fra Grønfeldt i Ølgod sogn, bryllup i Bryndum Kirke.

Og UPS! Min mor er født i 1924, altså født uden for ægteskabet. Noget blev skjult, der bliver holdt sølvbryllup 24. april 1948, og trækker man 25 år fra dette årstal, ja så havner vi i 1923 -- og så "passer" pengene.

Mormor var en glad og gemytlig dame, men tag ikke fejl – det svenske blod kom til tider i kog, og så kunne man godt glemme alt om søndagsskolen og hvad man lærte der. Nogle gange fik hun latteranfald med tårerne løbende ned af kinderne, og vi børn spurgte så ind til hvorfor hun grinede sådan, ja så var det noget med at en havde sagt noget sjovt for år tilbage, og da hun så endelig ”faldt til ro” – ja så måtte vi også grine. Aldrig har jeg mødt et menneske der sådan kunne snakke med sig selv – skælde ud over noget. Bedstefars navn blev nævnt under disse ”samtaler” – og aldrig har en mand fået skyld for at have så mange elskerinder som Bedstefar fik skyld for, skulle han ha’ hørt noget fra en åbent stående vindue, ja så kom følgende kommentar – ”- åh hold di’ kjæft din gaml’ dos’-”.

Mormor var godt integreret (det hed det vidst ikke den gang) i det danske samfund, vi børn kunne ikke høre der var svensk accent, så vi kunne ikke forstå hvorfor nabobørnene spurgte ”hvad landsmand er din mormor” – og svaret var ”hun er da dansker”!

En hver fængselsfunktionær i Horsens Statsfængsel kunne blive misundelig over mormors nøglebundt, -- og dette bundt var altid væk, og så kommer det svenske ind ”HVOR ER MINE NYKLER” – aldrig nøgler, og var de væk i længere tid, ja så var det troldkarlene der havde taget dem. Der var en nøgle til hvert nøglehul, og der var mange skabe og skuffer der var låst.

Bedstefar var B eller C-menneske, men mormor var A-menneske, og før en vis herre fik sko på, ja så kom hun hjem fra Mælkegrethe (Grethe Sørensen) og købmand Holger Christensen på Lundvej/Palludansvej, og så blev der serveret ristet brød – Guldkorn eller havregryn. Spiste vi ikke op, eller var der noget vi ikke kunne lide, ja så var beskeden "I er nogle kræsen-pæs".

Vi var nu også tit inde ved naboen Altofte i nr. 4, han var ansat ved Vestbanen. Han havde Vardes bedste æbler i hans have, og her var også dværghønsehold, og det var sjovt at se på, særlig når Altofte drillede dværghanen. Altofte var en børnevenlig mand, men han bandede, og nogle gange – hvis man skulle trække bandeordene fra, ja så sagde han intet.

Der var altid et lille skænderi mellem os drenge, jeg mente hun hed mormor – og John mente hun hed farmor, det havde da været lettere at kalde hende Bedstemor, men det var kun gamle mennesker der hed Bedstemor fortalte mormor/farmor.

Mormor blev oldemor den 17. september 1960, og moster Hildur blev så en ”ny” mormor, Inge fødte Dorthe på mormors 71 års fødselsdag. Denne titel kunne nok ikke laves om, og det var da også en stolt oldemor "og så lige på min fødselsdag" som hun sagde.

Vi måtte desværre sige farvel til Inge 22/2 – 2008, Inge døde pludselig i hjemmet på Kildevej i Varde, kun 65 år gammel.

Inge ville have skrevet i min gæstebog her på hjemmesiden søndag 24/2, og dør om fredagen 22/2.

For at citere Kim Larsen ”det er så trist, det er så trist".

Vi drenge holdt ferie hjemme ved mor/farmor, men det var lidt tomt efter Bedstefars død i 2. august 1962, og huset gik også i forfald – garagen stod tomt, og her kunne vi parkere vores knallerter, Johns stor Diesella og min flotte Express. Der var nu også mus og rotter i og omkring huset, og det blev jo ikke bedre da mormor fodrede disse dyr, hun var en stor dyreven. Der havde altid været hunde og katte på Brendstrupsvej, hundenavnet Kvik gik igen, der var også tilløbere af hunde og katte – og mormor havde det svært ved at fremlyse disse – for hvordan vil de få det! 

Mormor sælger huset på Brendstrupvej i 1968, og flytter til det nye byggeri på Hjortestien 1 i Isbjergparken.

Her troede mormor at viceværten var blevet forelsket i hende, at der kommer en yngre mand og ville gøre hende tjenester, jo der måtte være noget, hun var jo vant til at klare sig selv i det gamle hus, eller rettere John var jo blevet herre i huset efter Bedstefars død. Det var jo ham der lavede tjenester der, noget som mormor også skønnede på.

Mormor glemte aldrig sine svenske rødder, hun besøgte Sverige i 1958, besøgte familien der var tilbage. Senere flere år efter (1969/70) - igen til Sverige, det var i en høj alder. Hun havde ikke glemt den i fordoms tider kendte badebyen Ronneby, men hun blev slemt skuffet over hvordan stedet havde forandret sig. Dette besøg kunne hun godt have været foruden.

Julen varer lige til Påske, ja denne sætning  passede fint på Brendstrupvej 2, kom man på besøg i april måned, ja så stod juletræet stadig pyntet i den "kolde stue". Pyntet i blåt og gult - rødt og hvidt.

Hvor vi andre i familien lavede julehjerter i rød/hvide til hjemmene, ja så måtte vi børn lave hjerter til mormor i blå/gule, stearinlysene var også gule og blå, Bedstefar havde sin "afdeling" i røde og hvide.

Jo - Brendstrupvej var et farverigt sted at være.

Mormor sover stille ind på Varde Sygehus i 10. marts 1974 – 84 år gammel, mæt af dage som pastor Kvist sagde til begravelsen.