Peter  Kragh
Pastor

Min tiptipoldefar.

Peter Kragh.

1794-1883.

Missionær og Præst, var en Søn af Gårdejer Michael Kragh i Gimming, nær ved Randers, og Kirstine Pedersdatter. Han blev født 20. Nov. 1794. 1813 blev han Student fra Randers Skole, 1817 teologisk Kandidat. 1818 rejste han som Missionær til Egedesminde i Grønland, og der virkede han indtil 1828, i det han foruden Egedesminde navnlig betjente et Anneks i Diskobugten og (1825) på ny optog den i 40 År nedlagte Mission i Upernavik. 1829 blev han Præst i Gjerlev og Enslev, ikke langt fra hans Fødeegn, 1838 blev han forflyttet til Lintrup og Hjerting i Ribe Stift. 1847 var han bleven udnævnt til Sognepræst for Kettinge og Bregninge på Lolland, men ved kongelig Resolution fik han Tilladelse til at blive i sit tidligere Embede. 1850 blev han kaldet til Præst i Øsby i Haderslev Provsti, og indtil 1881 Vedblev han at virke der. Efter sin Afskedigelse boede han i Øsby, og der døde han 25. Marts 1883.
1819 blev han i Grønland gift med Ane Marie Lidemark (d. 1836), en Købmandsdatter fra Jakobshavn. Kort efter hendes Død ægtede han Maren Koch, en Søster til den bekendte Patriot P. C. Koch.


Navn: Peter Kragh

Født dato: 20 Nov. 1794 Sted: Gimming, Randers
Dødsdato: 25 Mar. 1883 Sted: Øsby, Haderslev Amt
Begravelsesdato: 02 Apr. 1883 Sted: Øsby Kirkegaard

Far: Michael Kragh (1755-1832)
Mor: Kirstine Pedersdatter (1767-1810)

Ægtefælle: Ane Marie Liedemark (23 Apr. 1797 - 02 Jan. 1836)
Vielsesdato: 26 Aug. 1819 Sted: Jakobshavn, Grønland

Børn:
1. Jens Michael Peter Kragh
født 1820 - 1901
Jens Michael Peter Kragh : 1849 - 1858
Missionær/præst i Upernavik (sognepræst/førstepræst/præsteviet medhjælper).
Gift med Kristine Pedersdatter, de får 6 børn som alle er født i Grønland.
Den ældste søn bliver senere præst i Danmark.
Se nederst på siden.

2. Kirstine Anna Maria Kragh
født 1821 - død ?
3. Kjerstine Ana Marie Kragh
født 1822 - død ?
4. Bernhard Otto Fabricius Kragh
født 1823 - død ?
5. Johannes Poul Egede Kragh
født 25/12 1824 i Egedesminde - død 1840
6. Harald Johan Frederik Kragh - min tipoldefar.
født 13/10 1826 i Egedesminde - død 30/10 1908 i Esbjerg.
Er mellem 1855 og 1890 et antal år i Kampen på Sylt, hvor de fleste af børnene er født. Desuden bor hans søster Ane Sophia der også, hvor hun får en søn og måske også en datter?
7. Ane Sophia Elenora Kragh
født 16/8 1828 - død 1905
Født under en storm på vej fra Grønland til Danmark ombord på skibet "Sophia" på det Atlantiske Ocean. Man kan så kun gætte på hvor Anes mellemnavn stammer fra!
8. Inger Marie Kirsten Kragh
født 1830 - død 1830
9. Christian Frederik Kragh
født 1833 - død 1899
Christian Frederik Kragh og Sophie Marie Hedevig Benedicte Bøgild (1833 – 1904) . Får børnene:
Dorthea Birgitte Christiane Kragh 1862
Peder Kragh 1864
Jens Christian Bøggild Kragh 1866
Agathe Kragh 1867
Christian Frederik Kragh var handelsagent og boede i 1885 på Gammeltoftsgade 8 i København.
10. Ane Marie Sara Kragh
født 1835 - død 1846

Anden ægtefælle: Maren Koch (16 Feb. 1810 - 21 Dec. 1879)

Vielsesdato:07 Sep. 1836 Sted:Gerlev, Gjerlev, Randers Amt

Børn:
1. Peter Anton Lyon Kragh
født 13/8 1837 i Gerlev - død 1889
2. Caspar Christian Ulrik Kragh
født 28/5 1839 i Lintrup - død 1910
-- Søn: Einar Thygesen Kragh præst i Skt. Nicolai kirke, Skælskør fra 1918 - 1944, født 3. Maj 1874 i Vellev, søn af sognepræst Caspar C. U. Kragh og Marie Thygesen.
-- Sønnesøn: Thyge Vilhelm Kragh født 7 Jul 1910 på Drejø. Døde 18 april 1999 på rejse i Jordan. Var biskop over Haderslev Stift fra 1964 til 1980.
-- tipoldebarn: Liselotte Hornemann Kragh, cand.theol fra Århus Universitet - tidligere sognepræst ved Kværs Kirke ved Gråsten. I dag er det  firmaet Livsceremonier hun brænder for.
3. Johannes Poul Egede Kragh
født 14/4 1841 i Lintrup - død 1879
4. Ulrike Antonette Kragh
født 9/6 1843 i Lintrup - død ?
5. Henriette Amalia Deothea Kragh
født 29/8 1845 i Lintrup - død 30/4 1846
6. Peter Theodor Kragh
født 10/6 1847 i Lintrup - død ?
7. Otto Julius Bernhard Kragh
født 16/2 1852 i Øsby - død ?

Peter Kragh, blev mod sin vilje dekoreret med henholdsvis det Prøjsiske Ridderkors og den Prøjsiske Ørn.

(Begge ordner nægtede han at modtage).

Gjerlev Kirke 1829 - 1838  
Enslev Kirke 1829 - 1838
Lintrup Kirke 1838 - 1850
Hjerting Kirke 1838 - 1850

 Øsby Kirke 1850 - 1881
Maren Koch og Peter Kragh gravsted på Øsby Kirkegård (op ad kirkemuren).

Øsby Kirke og Øsby Præstegård. Her virkede Peter Kragh til han var 87 år, døde som 89 årig i Øsby.

Efter Hjemkomsten fra Grønland udgav Peter Kragh flere Traktater og en Prædikensamling på Grønlandsk, og 1829 udkom der fra hans Hånd en grønlandsk Oversættelse af de små Profeter og af  Daniel. Denne blev (1832 og 1836) efterfulgt af en Oversættelse af  flere af de historiske Bøger, og han skal også have oversat den største Del af det gamle Testamentes øvrige Skrifter, således at hans Arbejde kunne supplere N. G. Wolfs. Men hans senere Oversættelser er ikke blevne trykte. Derimod udkom der 1876 et Udtog af den Dagbog, han havde ført under sin Missionsvirksomhed. 

Steen Neergard sender mig en mail februar 2010.

Jeg skriver pt på en bog om den grønlandske inspektør HPC Møller (1810-45) der var i Godhavn 1843-44. jeg vil høre dig om du evt ligger inde med breve oa, der kunne fortælle noget om livet i Egedesminde og andre bugtkolonier, der ligger ud over hvad din tiptipoldefar Peter Kragh nævner i sin bog om opholdet. Det er jo mest embedsoplysninger.

Med bogudgivelser mener jeg dagbøgerne, hvoraf jeg har støvet 1. bind op antikvarisk og håber på at 2. bind også dukker op på et tidspunkt. Jeg har læst dem flere gange, yderst interessante, de burde lægges på nettet!

Tak for billedet af den gamle præst. Han boede i den gamle hvalfangerbolig i Egedesminde, som jeg så for et par måneder siden. Han har rigtignok skulle klemme sig sammen, der var også skolestue der! Fra 1843 boede Knud Nødsted med søsteren Therese der, hun rejste hjem året efter, hun kunne ikke tåle vinteren, bygningen har sikkert ikke været til at opvarme.

Steen Neergaard sender mig november 2010 mere interessant om Peter Kragh.

Jeg fandt en interessant oplysning fra Peter Kraghs side fra 1827 angående Bjørnefælden, den nordligste nordboruin i Grønland.

I Peter Kragh's efterretninger: Antiqvariske Annaler 1827 meddeler han pag. 373 :

Endvidere berettedes, at ogsaa ved Norsoak under Ritenbenk (forhen under Umanak: vest for Umanak), gives Oldtidsminderfra de gamle Norske, nemlig Nord for det for Tiden besatte Sted er en Steenmur i Firkant, opført af de glatteste og jevneste Stene, som har været at overkomme (thi tilhugne synes Steenene ikke at være). Til samme Steenmur, som formodentlig er Levninger af et fordums opbygget Hus, hvilket i ingen Henseende ligner de nuværende Grønlænderes af Jord og Kampesteen i Fleng valgte, opførte lave Hytter, har været en liden smal Indgang, ligelede af glatte Steene opført, hvoraf Ruiner endnu sees.

I Steenmurens Forside o: Solside har tilforn været at see en firkantet Steen med Indskrift paa — venteligen Runer, som sikkert herom nærmere ville have kunnet give Oplysning, men desværre er nu denne Steen af Muren udfalden, muligen sønderslagen eller bortkommen. Det almindelige Sagn hidleder ogsaa med god Grund denne Bygning fra de gamle Nordmænd".

Selvom der har været spekuleret i om bygningen skulle været bygget af gamle hvalfangere eller eskimoer, har de seneste udgravninger vist at den gamle hædersmand Kragh havde ret!!

Mine tiptipoldeforældre: (farfars morfars forældre).

Peter Kragh (ved dåben kommer der et h med i Krag)
Født 20/11 1794 i Gimming, Randers.

Død 25/11 1883 i Øsby, Haderslev.

Ane Marie Kragh
f. Liedemark
Født 23/4 1797 i Jacobshavn.
Død 2/1 1836 i Enslev/Gjerlev Sogn

Her starter Kragh navnet.

Mine 3 X Tipoldeforældre

Tiptiptipoldefar.

Michel Christensen Krag

født 17/12 1757 i Linde, Nørhald, Randers

død 1832 i Gimming ved Randers.

Tiptiptipoldemor.

Kirstine Pedersdatter

født 1767 - død 1810.

Gårdejerpar fra Gimming ved Randers.

De får 5 børn:

1. Christen Michelsen Krag 1789 - ?
2. Peder Krag 1792 - 1794
3. Peter (døbt Peder) Kragh 1794 - 1883 - min tiptipoldefar.
efter Peters dåb blev navnet Krag til Kragh.
4. Dorte Michelsdatter 1797 - ?
5. Maren Michelsdatter 1800 - ?

4 X Tipoldeforældre

Christen Krag
født 1713 i Linde, Nørhald ved Randers.

?? Michelsdatter.

1. Maren Christendatter
født 1750 i Linde.

2. Michel Krag
født 1751 i Linde - død 1751 i Linde.

3. Peder Krag
født 1753 i Linde.

4. Ane Christendatter
født 1755 i Linde

5. Michel Christensen Krag
født 1757 i Linde - død 17/12 1832 i Gimming ved Randers. - Min 3 X Tipoldefar.

5 X Tipoldeforældre. (formodning).
Peder Krag
NN

De fik 4 børn.

1. Maren Krag
født 1711 i Linde.

2. Christen Krag
født 1713 i Linde. - Min 4 X Tipoldefar

3. Niels Krag
født 1716 i Linde

4. Anders Krag
født 1719 - død 1775 i Linde.

Så stopper det her - inden det helt "Tipper" over --