Peter Thorsted Sørensen
(Kajakker i Struer) 


En ny bror

Jeg var storebror i 54 år, så blev jeg "degraderet" til den mellemste, har jo også min lillesøster Lone (årgang 1957).

Som Peter skriver i indledningen blev han født på Brørup Sygehus 2/7 1948, moderen var altså min mor. Den historie har vi i familien aldrig fået noget at vide om, kun moster Hildur og onkel Aksel vidste besked om denne hændelse. Moster har end ikke fortalt hendes 3 døtre om fødslen og efterfølgende adoption efter fødslen.

Mor dør 10/11 2003 - 79 år gammel, og kort efter ”melder” Peter sig på banen. Peter havde kontaktet skifteretten i Esbjerg, Peter havde set i JyllandsPosten at hans mor var død - en mor han aldrig havde set, men vidste hun boede i Esbjerg. Kontakten til skifteretten var udelukkende for at se om der evt. skulle være søskende han kunne komme i kontakt med.

Skifteretten kontakter mig efterfølgende med en telefonopringning, jeg mente nu ikke der var så meget kød på den opringning/historie fra skifteretten, en mand fra Struer skulle have samme mor som mig! Nej det kan ikke passe var min første indskydelse, altså en forkert person der havde henvendt sig gennem skifteretten. Som jeg hørte det, ja så var det lige som mors mellemnavn Agersnap der var temaet, og navnet er beskyttet (dog ikke som mellemnavn). Samtalen sluttede med at jeg gav skifteretten tilladelse til at "manden i Struer" fik mit telefonnummer med skriftlige tilsagn, det viser sig senere at det var en god beslutning at skrive under.

"Fødslen" trak ud, og skete så først hen i januar 2004, Peter ringede – var ikke hjemme, men på min nummerviser kunne jeg se at der var et 97 nummer der havde ringet, ind og kigge i Krak på Pc'eren, jo det var manden fra Struer, kunne så læse han hed Peter Sørensen. Nå – jeg må hellere få ham smidt ud af familien, jeg ringede så nummeret op, en behagelig stemme kom i røret ”det er Peter Sørensen”. Den korte version er så at Peter havde mors 4 navne – hvornår hun var født osv. Her sad jeg og spillede de forkerte kort ud (med Agersnap familien) – og Peter sad og spillede de rigtige kort ud, jeg MÅTTE altså opgive. Selvfølgelig tror jeg på dig Peter, men der er kun en der muligvis kan bekræfte dette, og det er min (sagde ikke vores) moster Hildur, så kommer ordene fra Peter ”hvordan var vores mor så?” – VORES – det slog lige benene væk under mig, min mor – og nu en fremmed mand der siger VORES MOR, Peter fik så lidt at vide om – ja vores mor. Jeg havde jo stadig et hængeparti – skulle ringe til moster. Jo sagde moster – det er rigtig nok, kun onkel Aksel vidste besked, han skulle være barnepige for (Tove var også kun en uge gammel) + Jonna og Inge – da jeg tog til Brørup.

Samme aften ringede jeg til Peter og bød ham velkommen i familien, vi blev så enige om at bytte fotos, selv om vi måske ikke kunne lide hinandens udseende ved at kigge foto, så var det jo ikke som ved et kontaktbureau at vi bare kunne ”smide” væk og glemme, at vi nu var brødre kunne der ikke laves om på, havde han så været lige så høj som mig, ja så kunne det jo ha’ været en hel-bror man havde fået. Billederne krydsede hinanden, jeg sendte selvfølgelig også billeder af vores mor, Lone og familie mm. Billederne fra Peter og hans familie tog jeg med ud til Lone og Jes, og lille Rebecca (den gang 4 år) – hun så billederne af onkel Peter, som hun jo af gode grunde aldrig havde set – ”hvem er det” spurgte jeg – det er onkel sagde Rebecca ved 4 til 5 billeder, hun mente det var mig der var på billederne – så Peter må jo ligne mig, altså en pæn mand J .

Få uger efter fandt familiesammenføringen sted i Esbjerg. Her fik Peter lejlighed til at se flere billeder af hans mor, men blev nok lidt forstyrret af Rebecca, den nye onkel skulle jo undersøges nærmere. Peter kom så til Esbjerg ugen efter og hjem til mig, her kunne han så i fred og ro pege de billeder ud han ville have en kopi af.

Man mister en kær familiemedlem – og får flere familiemedlemmer i tilgift, og det har vi det fint med i Esbjerg. Det må kaldes en sidegevinst.

Peter er gift med Bente har sønnerne Casper og Jacob, begge med høje uddannelser.
Casper bor i USA og er cand.scient.pol, ansat ved som vicepræsident ved Amazon. Gift med Soomi og har 2 børn. 

Jacob er hjerte overlæge på Skejby Sygehus, og har 2 børn.

Kajakudstilling på Struer Museum 2008.

Min tid med kajakkerne

Jeg er født i Brørup den 2. juli 1948, men de første måneder i mit liv opholdt jeg mig på et børnehjem i Vejle, hvorfra jeg så blev adopteret af mine kommende forældre i løbet af sommeren 1949. Jeg kom til at bo i Struer, hvor jeg fortsat har min adresse sammen med Bente, og da min far beskæftigede sig med produktionen af de senere så verdensberømte Struer-kaproningskajakker, var det vel egentlig meget naturligt, at min opvækst blev præget deraf.

Allerede i løbet af året 1948, hvor min far, Gerhard Sørensen, var startet på kajakbygningen sammen med en kompagnon, som også var en god ven fra Struer Kajakklub, blev det til de første olympiske medajler til roere, som i London roede en guld-og sølvmedajle hjem til Danmark i den første kajakmodel fra Struer, ”Limfjorden”. Disse medaljer medførte en stærkt stigende interesse, og ganske langsomt udviklede der sig en støt voksende eksport til mere end 50 lande verden over.

Efter mit arbejde i en lokal bank i perioden 1966-1971 startede jeg op hos min far, som allerede i 1955 var blevet ”skilt” fra sin kompagnon. Vi besluttede at danne et ApS med navnet Kajakbyggeriet Struer ApS, hvilket blev navnet i mange år fremover.

Jeg havde jo selvsagt ikke den store eksportmæssige baggrund, hvorfor min far fik aftalt med Erik Emborg i Aalborg, at jeg kunne påbegynde en oplæring på dette firmas kontor i starten af august 1971. Dette var naturligvis en meget stor gestus, for hvilket firma ville tilbyde en sådan, netop som man efterfølgende stod overfor at skulle miste indtægter fra eksportarbejdet.

Det blev et forholdsvist kort ophold hos Emborg, hvor jeg hurtigt fik tillært med de rigtige rutiner med hjælp fra en anden Struer-dreng. Men da jeg som nygift heller ikke brød mig om at være ”separeret” på et kælderværelse hos danselærer Panduro, var det rart hurtigt at kunne vende næsen hjemover. Det blev nu ikke til megen tid i vores nyindkøbte hus, for i løbet af august skulle jeg løse min første eksportopgave i forbindelse med VM i Beograd. Det er så siden hen blevet til mange VM verden rundt såvel som OL i München, Moskva, Los Angeles og Atlanta.

varm og med et tryk på 7 atm., hvorefter man har enten et færdigspændt skrog eller dæk. Disse 2 dele limes senere sammen i en bedding, hvorefter der påmonteres stævne samt cockpitkarm. Når så dette er gjort bliver kajakken skrabet med en ziehklinge, pudset med maskine samt efterfølgende i hånden, inden den afsluttende færdiglakering finder sted. Efter 4 gange lakering med mellemslibninger samt en afsluttende polering er kajakken færdig til levering hos kunden. Fra start til slut har det strakt sig over en produktionstid på 4 uger.

Mange forstår ikke, hvordan man overhovedet kan producere en kajak i træ, men for os som har været de mange år i branchen falder det egentlig meget let: Man tager 4 lag finér, som ialt har en tykkelse på omkring 4mm, 2 langsgående og 2 tværgående. Disse lag lægger man sammenlimet på en skabelon, som efterfølgende placeres ca. 2 timer i en autoclave,

Produktion og salg gik i mange år upåklageligt men i den sidste halvdel af 1990’erne kunne vi godt mærke et øget pres fra de mange producenter af glasfiberkajakkerne, selv om der dog aldrig er blevet roet spor hurtigere i dem, men det var nok mere et spørgsmål om noget nyt. Og da jeg så samtidig, den 19. februar 1998, kom ud for en alvorlig trafikulykke, hvor jeg mere eller mindre blev sat ud af spillet i et halvt år og ikke kunne præsentere 3 nyheder, var løbet desværre kørt og jeg måtte kaste håndklædet i ringen.

I dag er der fortsat produktion af trækajakker, og der er bygget en helt ny og stor butik, hvor der nu sælges alle former for kajakker udover de egne producerede. Jeg har indtil videre min ugentlige gang i virksomheden.


En kendt person besøger kajakfabrikken.

Prinsen får gode råd af min nevø Jacob - Peter kigger med. 

Til højre - den kendte OL roer Erik Hansen fra Holstebro.

Verdens bedste

Kajakroeren Erik Hansen fra Kajakklubben Pagaj i Holstebro, er den roer i verden,, der har vundet flest medaljer gennem 10 år.

Erik Hansen har altid roet i både fra Kajakbyggeriet Struer.

»Det er verdens bedste produkt«, siger Erik Hansen. »Når folk kæmper om 100-dels sekunder, så skal der ikke være mange ridser eller buler i kajakken for at gøre udslaget. Håndværksmæssigt er Struer-kajakken kajaksportens Stradivarius!«

Erik Hansen fremhæver desuden Kajakbyggeriets samarbejde med bådkonstruktøren Jørgen Samson: »Det er en konstruktør, der altid har kunnet forny sig. Mens de andre har koncentreret sig om at kopiere, har Samson brugt sit store talent til at være konstant nyskabende.«

Dette talent har været virksomhedens eneste forsvar mod de utallige plagiater, som er blevet fremstillet verden over. Hver gang der er kommet for mange plagiatmodeller har Kajakbyggeriet Struer kunnet distancere konkurrenterne ved simpelthen at lancere en ny og stærkt forbedret kajak.

(kildemateriale: Struer Museum).


Hør suset fra Vesterhavet

- se hjemmesiden fra Struer Kajakfabrik.

Klik her: http://www.struerkajak.com/